Se Kurv
16. Mar. 2026

Guide til valg af plæneklipper hos 10-4.dk

Guide til valg af ny plæneklipper - få vores gode råd

Er du på udkig efter en ny plæneklipper eller robotplæneklipper, men er du i tvivl om, hvad du skal vælge? Der kan opstå mange spørgsmål, når du skal ud og investere i en ny plæneklipper. For hvilken plæneklipper passer til dine behov, og hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige typer og modeller? På 10-4.dk forhandler vi et stort udvalg af plæneklippere og robotplæneklippere fra de bedste mærker. Vores guide hjælper dig med at finde den perfekte model, uanset om du har en lille byhave eller en stor græsplæne.

 

Se udvalget af plæneklippere

 

Hvilken type plæneklipper skal du vælge?

Valget af plæneklipper afhænger især af havens størrelse, terræn og hvor meget arbejde du vil bruge på græsslåningen. Nedenfor får du et hurtigt overblik over, hvilken type plæneklipper der typisk passer til forskellige haver.

Havetype Anbefalet plæneklipper
Lille have El-plæneklipper eller batteriplæneklipper
Mellemstor have Batteriplæneklipper eller benzinplæneklipper
Stor have Benzinplæneklipper eller robotplæneklipper
Meget stor have Robotplæneklipper eller havetraktor

Herunder kan du læse mere om de forskellige typer plæneklippere og deres fordele.

Plæneklipper med ledning - Se udvalget her Plæneklipper med batteri - Se udvalget her Robotplæneklipper - Se udvalget her Plæneklipper med benzin - Se udvalget her

 

 

Plæneklipper med ledning er et godt valg til den mindre have

Plæneklipper med ledning

Plæneklipperen med ledning er et oplagt valg til mindre haver. Denne type græsslåmaskiner har mange af de samme fordele som en plæneklipper med batteri, såsom at den er stillegående, let at manøvrere og løfte og så er der en minimal vedligeholdelse i forhold til modellen på benzin.

Herudover skal du ikke tænke på opladning af batterier inden brug og så er modellerne uden ledning ofte billigere end andre plæneklippere.

En ulempe ved en plæneklipper med ledning er dog, at du skal holde styr på ledningen, når græsset skal slås, så du undgår at kappe den over.

Se udvalget af plæneklippere på ledning

 

Plæneklipper med håndkraft er et perfekt valg til den lille have

Plæneklipper med håndkraft

En plæneklipper med håndkraft er et andet oplagt valg til mindre haver. Fordelene ved en plæneklipper på håndkraft er, at den ikke bruger energi herunder benzin eller el, støjniveauet er begrænset, og du får motion samtidig med, at du klipper græsset.

Desuden klipper den med en cylinder, hvor græsset klippes helt lige over, hvorfor du får en pænere græsplæne sammenlignet med en plæneklipper med rotor, som mere river græsset over når det klippes. Græs der rives over har en større chance for at få bruge spidser.

Ulempen ved denne type plæneklipper er, at den ikke kan klippe alt for højt og vådt græs, og det er mere krævende fysisk at slå plænen.

Se udvalget af plæneklippere på håndkraft.

 

Plæneklipper med batteri er en god i mellem størrelse haver

Plæneklipper med batteri

En plæneklipper med batteri er det mest populære valg til parcelhushaver og sommerhuse, som fortrinsvis skyldes, at de er stillegående, lette at anvende og du får en bevægelsesfrihed når du er fri for ledninger. Desuden vejer plæneklippere med batteri ofte mindre end modellerne med benzin, og er derved lettere at få ud af skure samt op af trapper og skråninger. En anden fordel ved at vælge batteri modellerne, er den minimale vedligeholdelse af maskinen.

Den store udvikling batterierne har gennemgået betyder, at der er modeller, som er særdeles kraftfulde og kan klare meget store græsplæner. Moderne batteridrevne plæneklippere har ofte udskiftelige batterier, hvilket giver mulighed for at skifte til et fuldt opladet batteri, hvis det første batteri løber tør for strøm. Det kan forlænge driftstiden betydeligt.

Ulempen ved denne type plæneklipper er, at batteriet kan løbe tør undervejs, hvis batteriet ikke er genopladet ordentligt, har stået længe eller hvis der ikke er mulighed for genopladning. Mange mærker har batterier som kan bruges på tværs af værktøjerne, hvorfor du på den måde, kan have friske batterier at skifte med. Se udvalget af Bosch, Makita, Stiga og Black & Decker plæneklippere.

Se udvalget af plæneklippere med batteri

 

Robotplæneklipper er for dig som ikke ønsker at slå græs

Robotplæneklipper

Robotplæneklipperen er et oplagt valg til dig, der ikke ønsker at bruge tid på græsslåning. Den kan anvendes i større og i mindre haver, hvor græsset bliver ordnet, uden at du skal røre en finger eller samle græsset op. Det klippede græs falder ned i græsset og bliver til nedbrudt. Når først robotplæneklipperen er indstillet korrekt, kører resten af sig selv, og du kan fremover slappe af på terrassen, mens plæneklipperen klarer arbejdet. En anden fordel ved robotplæneklipperen er, at den er meget støjsvag, så både du og naboerne slipper for støjen, når græsplænen skal slås. Vælg en af de kendte mærker fra Worx, Gardena, Bosch eller AL-KO.

Ulemperne kan være en tidskrævende installation, hvor opsætningen af et eventuelt guide- og afgrænsningskabel, som definerer græsplænens arbejdsområdet, kan drille, især i haver med mange forhindringer og højt græs. Giv dig tid til at se installationsvideoen. Heldigvis er installationen engangs og så kan du tilrette hen ad vejen. Alternativt kan du vælge en model uden afgrænsningskabel.

Se udvalget af robotplæneklippere.

Se også vores guide til valg af robotplæneklipper

 

Benzin plæneklipper er det perfekte valg til større haver hvor der skal ydes

Plæneklipper med benzin

Plæneklipper med benzin er et oplagt valg til dig med en større have, da de kan klare de fleste opgaver og udfordringer, når græsset skal klippes. De har også typisk en stor klippebredde samt selvtræk, som er med til at gøre arbejdsprocessen nemmere og hurtigere. Herudover er du fri for at vente på en opladning eller bakse rundt med en ledning, når du har med en benzinplæneklipper at gøre.

Ulempen ved denne type plæneklipper er, at den ofte larmer mere end andre plæneklippere, udleder udstødningsgasser, og du skal sørge for at have benzin og olie til motoren på lager. En benzinplæneklipper er ligeledes ofte tungere end andre plæneklipper, og det kræver lidt mere vedligeholdelse og smøring af motoren.

Se udvalget af plæneklippere med benzin.

 

Andre overvejelser når du køber plæneklipper

Når du skal vælge, hvilken type plæneklipper, der passer til dig og dine behov, er der en række andre overvejelser, du bør tage med i din betragtning.

 

 

Valg af plæneklipper afhænger af størrelse 10-4.dk

Hvor stor er din have?

Størrelsen på din have er en af de vigtigste faktorer, når du skal vælge plæneklipper. Forskellige typer plæneklippere er udviklet til forskellige arealer, og det har stor betydning for både arbejdstid, komfort og resultat.

I oversigten øverst i artiklen kan du hurtigt få et overblik over, hvilken type plæneklipper der typisk passer til små, mellemstore og store haver. Har du en mindre have, vil en el- eller batteriplæneklipper ofte være tilstrækkelig. De er lette at manøvrere, støjer mindre og kræver minimal vedligeholdelse, hvilket gør dem praktiske til mindre græsarealer. Har du en lille græsplæne, kan du også overveje en plæneklipper med håndkraft.

Til mellemstore haver kan en kraftigere batterimodel eller en benzinplæneklipper være en fordel. Her kan et større klippeareal og mere motorkraft gøre arbejdet hurtigere og mere effektivt.

Har du en større have, kan det være en god idé at vælge en benzinplæneklipper eller en robotplæneklipper. Benzinmodeller har typisk højere ydeevne og længere driftstid, mens robotplæneklippere kan klare arbejdet løbende og dermed spare dig for tid. Du kan overveje en havetraktor, som har ekstra komfort, hvis der er meget græs som skal slås.

Ved at vælge en plæneklipper, der passer til havens størrelse, får du en løsning, der både er praktisk i hverdagen og giver et godt klipperesultat.

Er du nysgerrig på hvor stor din have er, kan du måle størrelsen via Google Earth. Gælder dog kun på desktop.

 

Selvkørende plæneklipper hjælper dig til en nemmere græsslågning

Selvkørende plæneklipper eller ej?

Der er gode muligheder for at få en selvkørende plæneklipper, der gør græsslåningen lidt lettere. På store regulære græsplæner og på skråninger kan det være fordelagtigt at have en maskine, der ikke skal skubbes. Når græsslåmaskinen er selvkørende, betyder det, at hjulene bliver trukket rundt af motoren, så du kun skal styre maskinen. Det skal dog nævnes, at hvis du har en meget lille plæne eller en plæne med mange bede eller krinkelkroge, så du ofte skal vende maskinen, så kan det være generende, at maskinen er selvkørende. 

Umiddelbart er det nemmest at styre en forhjulstrukket maskine. Når den trækker på forhjulene, kan du nemlig vippe maskinen op på baghjulene, når du ønsker, at den skal stoppe fremdriften, uden at du behøver at stoppe motoren. Derimod kan en baghjulstrukket maskine være en fordel, hvis du skal slå græs på meget stejle skråninger.

 

Opsamlingskapciteten er en vigtig faktorer Flere og flere vælger bioklip hvor plænen gødes automatisk

 

Med græsopsamling, udkast eller bioklip?

Inden du vælger maskine, skal du forholde dig til, hvad der skal ske med det afklippede græs. 

  • Opsamlingsboks
    • Du kan få plæneklippere med opsamlingsboks. Opsamlingsboksen sidder typisk bag på maskinen og opsamler græsset, så du slipper for selv at rive det sammen. Jo større kapacitet boksen har, jo sjældnere skal du stoppe maskinen for at tømme boksen.
  • Bioklip
    • Vælger du en maskine med bioklip, bliver dit græs klippet og findelt. Det betyder, at det afklippede græs bliver så findelt, at det kan drysse ned mellem græsstråene og lægge sig i bunden af plænen, hvor det fungerer som gødning. Bioklip fungerer bedst på en tør græsplæne, da vådt og findelt græs kan samle sig i klumper i maskinens skjold. Bioklip fungerer endvidere bedst, hvis du ofte klipper græsset, så græsset ikke bliver for langt.
    • Se guiden hvad er bioklip
  • Sideudkast
    • En plæneklipper med sideudkast kan være en fordel, hvis der går lang tid imellem, at du slår græsset. Bioklipperen kan komme til kort, når græsset bliver for langt, så vil sideudkastet sørge for at lægge det afklippede græs i en bane, så det er nemmere at rive sammen.
  • Kombineret opsamling/bioklip
    • Nogle maskiner fås med både opsamling eller bioklip som mulighed. Fordelen ved dette er, at hvis græsset er for langt til bioklip, kan du sætte opsamlingsboksen på, og stadig slippe for at rive græs.

 

Brug for hjælp til at finde den rette plæneklipper?

Har du brug for yderligere råd og vejledning til at finde den helt rigtige plæneklipper/græsslåmaskine, er du mere end velkommen til at kontakte os på mail eller chat.

Skal plænens kanter også stå skarpt, når græsset er slået? Hertil kan du bruge en græstrimmer.

Se også udvalget af græstrimmere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag skarpe tilbud, rådgivning og aviser

Ved tilmelding bekræfter jeg at jeg har læst og accepteret betingelserne for nyhedsmailen

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.