Julegaver byttes helt frem til den 31. januar 2023

Overfræser

Overfræseren giver dig mulighed for, let og enkelt, at lave avanceret snedkerarbejde! 

produkter

Sådan vælger du den rigtige overfræser

Overfræseren er et alsidigt elværktøj, da der findes et omfattende udvalg af fræsejern, der kan monteres i overfræseren. Med disse jern får du mulighed for at lave spor eller profiler med hver deres unikke egenskaber.

Med overfræseren kan du således fremstille alt fra billedrammer og fodpaneler til skabslåger med pertentligt udførte udfræsninger - uden at skulle gå på kompromis med den håndværksmæssige kvalitet.

En overfræser skal først og fremmest være præcis, stabil og uden slør. Derudover afhænger dit valg af overfræser af, hvad du skal bruge den til.

Hvad skal du benytte overfræseren til?

Der findes få andre maskiner som kan benyttes til så meget forskelligt som overfræseren. Du kan bl.a. benytte den til:

  • Fræsning af noter til skydelåger 
  • Nedfældede hængsler
  • Huller til tapsamlinger
  • Afrundede kanter på et spisebord eller affasede pladekanter
  • Elegante møbelsamlinger
  • Detaljerede almuelister

Overfræseren er eminent, når det gælder finish - faktisk kan du nemt opnå resultater der vil være ethvert byggemarked værdigt. Det afgørende er, at du investerer i en god overfræser, samt en masse forskellige fræsejern.

Overfræser i høj kvalitet

Hvad skal jeg overveje når jeg køber overfræser? 

Derudover bør du tage følgende med i dine overvejelser om valget af overfræser:

  • Total fræsedybde på minimum 50 mm
  • Et dybdeanslag/revolveranslag, der kan reguleres i minimum tre positioner, når du skal nå en given fræsedybde ad flere omgange
  • Spånsug med mulighed for tilslutning af støvsuger
  • Skridsikre ergonomiske greb med indbygget tænd/sluk og låseknap
  • Hastighedsregulering, så du kan tilpasse hastigheden alt afhængigt af træets hårdhed og størrelsen på jernet
  • Finjustering af fræsedybden med skala - ideelt set en urskala - så dybden kan efterjusteres ned til en tiendedel millimeter
  • Blød opstart, så motoren stille og roligt bliver bragt op til den ønskede fræsehastighed og optimal kontrol, i stedet for at gå abrupt igang
  • Konstantelektronik, der fastholder den indstillede fræsehastighed, selvom materialets hårdhed ændres
  • LED-lys der oplyser arbejdsstedet

Se video om Festool overfræseren OF 1400 EBQ-PLUS her:

Hvor ofte skal du bruge overfræseren?

Hvis du bare skal lave en billedramme i ny og næ, kan du sagtens starte med en af de lidt mindre modeller. På den måde kan du få en fornemmelse for, hvordan man gør, inden du investerer i en overfræser med flere funktioner.

Har du luft i budgettet, kan det dog være en fordel at gå direkte op på øverste hylde. Overfræseren er nemlig et præcisionsværktøj, og ved at gribe lidt dybere i lommen, kan du få en overfræser, der vil være kraftfuld og præcis nok til at sikre dig et godt resultat, hvad enten du skal fræse i træ, akryl eller i en MDF-plade.

Helt konkret kan du med fordel lede efter en overfræser med en motorydelse på omkring 800 watt og en hastighed på min. 22000 omdrejninger/min - så kommer du i hvert fald ikke til at gå ned på udstyret!

Vi altid overfræsere til billige priser, og nogle gange på tilbud. Hold øje med tilbudsaviserne eller tilmeld dig vores nyhedsbrev i højre side.

Spørgsmål? Få gratis hjælp!

Hos 10-4 er vi altid klar til at besvare dine spørgsmål, og til at hjælpe dig med at finde den overfræser, der bedst passer til dig og dine behov.

Ring, send en e-mail eller chat med os i dag. Vi glæder os til at høre fra dig!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag skarpe tilbud, rådgivning og aviser

Ved tilmelding bekræfter jeg at jeg har læst og accepteret betingelserne for nyhedsmailen

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.