Se Kurv
29. Sep. 2026

Sådan maler du facaden 10-4.dk

Maling af facaden – sådan vælger du facademaling og gør det rigtigt

En nymalet facade kan løfte hele husets udtryk, men facademaling handler ikke kun om farve. Den rigtige behandling er også med til at beskytte facaden mod regn, frost, vind og skiftende vejr, og derfor har underlaget, facadens tilstand og forarbejdet en stor betydning for det færdige resultat. Sammen med Dyrup, har vi lavet en guide som fremhæver, at rengøring, reparation, grunding og valg af den rette maling er centrale trin i arbejdet.

I denne guide hjælper vi dig med at vurdere facaden, vælge den rette facademaling og komme sikkert gennem arbejdet trin for trin. Du får også hjælp til at forstå, hvornår det er bedst at male, hvornår facaden bør grundes, og hvad du skal være opmærksom på, før du går i gang.

Se udvalget af facademaling

Hvad skal du undersøge, før du maler facaden?

Inden du går i gang med at male, er det vigtigt at vurdere facaden først. Valget af facademaling og grunder afhænger blandt andet af, hvilken type overflade du har, hvordan facaden tidligere er behandlet, og om der er revner, afskalninger eller andre skader, som skal udbedres.

Hvilken type facade har du?

Start med at finde ud af, hvilket underlag du skal male på. En facade kan blandt andet være pudset, vandskuret, af beton eller være tidligere malet, og de forskellige overflader kan stille forskellige krav til det forarbejde, grunder og maling du skal bruge.

Se også efter, om overfladen er fast og tør, eller om der er løstsiddende materialer, revner, huller eller afskalninger. Skader bør udbedres, før du maler, så du får et mere ensartet og holdbart resultat.

Hvad er facaden behandlet med i forvejen?

Er facaden allerede malet, bør du også undersøge den eksisterende behandling. Det er vigtigt, fordi den nye maling skal passe til underlaget og den behandling, der sidder på facaden i forvejen. Er du i tvivl om, hvad facaden tidligere er behandlet med, er det en god idé at få det afklaret, før du vælger ny maling. Typisk kan du f.eks. kigge i skuret eller hvor du gemmer maling, så du kan finde den gamle spand, og finde ud af hvilken type du har brugt tidligere.

Hvornår kan du male facaden?

Facademaling bør udføres, når vejret er stabilt, og facaden er tør. Dyrup anbefaler, at temperaturen skal være over 10 °C hele døgnet, at der ikke er udsigt til regn, og at du skal undgå at male i kraftig direkte sol. På den måde får malingen bedre betingelser for at hæfte og tørre korrekt.

Sådan maler du facaden trin for trin

Når du har vurderet facaden og sikret dig, at vejrforholdene er optimale, kan du gå i gang med selve arbejdet. Et godt resultat afhænger især af, at underlaget er rent, fast og korrekt forberedt, før malingen kommer på.

Sådan vælger du facade maling og gør det rigtigt 10-4.dk

Trin 1 – Rengør facaden grundigt

Start med at fjerne snavs, støv, alger og løstsiddende materiale fra facaden. En ren overflade giver malingen bedre muligheder for at hæfte og er derfor en vigtig del af forarbejdet.

Har du meget beskidte facader kan det være nødvendigt at rense dem mere grundigt, men vær forsigtig, så du ikke beskadiger overfladen.

Start med at rense overfladen med Dyrup Facade- og Tagrens, som er effektiv til at fjerne alger og belægninger. På meget beskidte facader kan du efterfølgende bruge en højtryksrenser eller afvaske med Dyrup Grundrens 2,5 liter eller Dyrup Grundrens 0,5 liter, så du står tilbage med en ren og fast overflade.

Facaden skal være helt tør, før du går videre til næste trin.

Sådan vælger du facademaling og gør det rigtigt 10-4.dk

Trin 2 – Reparér revner og skader

Gennemgå facaden for revner, huller, løse fuger og afskalninger. Skader bør udbedres, inden du maler, så du får en jævn og stabil overflade.

Hvis du maler hen over løst eller beskadiget materiale, risikerer du, at den nye behandling ikke holder ordentligt. Brug derfor tid på reparationerne, før du går videre. Det færdige resultat belønner dig for det arbejdet.

Sådan vælger du facademaling og gør det rigtigt 10-4.dk

Trin 3 – Grund facaden, når underlaget kræver det

En grunder kan være nødvendig på overflader som blandt andet er sugende, porøse eller afsmittende. Den hjælper med at binde underlaget og kan give en mere ensartet overflade, så facademalingen hæfter bedre.

Hvilken grunder du skal vælge, afhænger af underlaget og den facademaling, du vil bruge. Følg derfor altid anbefalingerne til det konkrete malesystem.

På pudsede, vandskurede eller sugende facader anbefaler Dyrup at bruge Dyrup Pudsgrunder, som binder underlaget og reducerer sugeevnen. Det giver et mere ensartet slutresultat og en bedre vedhæftning for den efterfølgende maling.

Hvis du skal bruge en siloksanbaseret facademaling som Dyrup Facade Silomur, anbefaler Dyrup, at Dyrup Silomurgrunder er et oplagt valg. Den sikrer en ensartet bund og understøtter facadens evne til at komme af med fugten.

Sådan vælger du facademaling og gør det rigtigt 10-4.dk

Trin 4 – Vælg den rigtige facademaling

Det rigtige valg af facademaling afhænger blandt andet af facadens type, tidligere behandlinger og den stand, overfladen er i. En pudset eller vandskuret facade kan have andre behov end en tidligere malet overflade, og derfor er det vigtigt at vælge en maling, der passer til det konkrete underlag.

Se også på, hvilke egenskaber du har brug for, f.eks. dækkeevne, vedhæftning og hvor godt malingen skal kunne modstå regn og fugt. Er du i tvivl om forskellene, gennemgår vi de relevante typer facademaling i næste afsnit: Hvilken facademaling skal du vælge?

Sådan vælger du facademaling og gør det rigtigt 10-4.dk

Trin 5 – Mal facaden

Når facaden er ren, repareret, tør og eventuelt grundet, og du har valgt den rette facademaling, er du klar til at male.

Start øverst og arbejd dig nedad. Mal kanter, hjørner og detaljer med en pensel, og brug en malerrulle på de større flader. Ved at arbejde vådt-i-vådt, så mindsker du risikoen for synlige overgange.

Påfør det antal lag, som anbefales til den valgte facademaling, og sørg for, at hvert lag får de rette betingelser for at tørre.

Hvilken facademaling skal du vælge?

At vælge den rette facademaling afhænger først og fremmest af underlaget og den behandling, som facaden allerede har. Derudover kan egenskaber som dækkeevne, vedhæftning og modstandsdygtighed over for regn og fugt have betydning for, hvilken løsning der passer bedst til dit projekt.

Hos 10-4.dk kan du få flere typer facademaling, som er udviklet til forskellige behov. I stedet for kun at se på farven bør du derfor også se på, hvilken type overflade du skal male, og hvilke egenskaber der er vigtigst.

  • Dyrup Facade Murmaling

    • Dyrup Facade Murmaling er en klassisk facademaling med en god dækkeevne og vedhæftning. Den er velegnet til flere typer facader og giver en robust overflade, samtidig med at den er diffusionsåben.
    • Den kan blandt andet være relevant til tidligere malede facader, pudsede overflader, ældre murværk og facader med lettere afsmitning.
  • Dyrup Facade Ekstra Dækkende

    • Dyrup Facade Ekstra Dækkende er relevant, hvis du ønsker en høj dækkeevne og et ensartet resultat. Den kan være en fordel ved farveskift eller på facader, hvor der er mindre farveforskelle eller reparationer, som ellers kan være svære at skjule.
    • Den er velegnet til blandt andet pudsede facader, betonoverflader og tidligere malede facader.
  • Dyrup Silomurmaling

    • Dyrup Silomurmaling er en siloksanbaseret facademaling, som giver en vandafvisende overflade, samtidig med at fugt indefra kan slippe ud.
    • Den er blandt andet velegnet til vandskurede og pudsede facader, gasbeton samt silikat- og pudsoverflader.

Få et hurtigt overblik over valget

Facademaling Velegnet til Vælg den især når
Dyrup Facade Murmaling Tidligere malede facader, pudsede facader og ældre murværk Du ønsker en klassisk, robust og diffusionsåben facademaling
Dyrup Facade Ekstra Dækkende Puds, beton og tidligere malede facader Du har brug for ekstra dækkeevne og et ensartet resultat
Dyrup Silomurmaling Vandskurede og pudsede facader, gasbeton samt silikat- og pudsoverflader Du ønsker en vandafvisende og diffusionsåben løsning

Er du i tvivl om, hviken facademaling der passer til din facade, bør du tage udgangspunkt i underlaget og den eksisterende behandling, før du vælger din maling.

Husk resten af facadeprojektet

Når facaden skal males, er det en god anledning til også at gennemgå de områder og materialer, der hænger tæt sammen med arbejdet. Det gælder især soklen og det udstyr, som du skal bruge undervejs.

Hvad skal du bruge til at male facaden?

Et godt resultat afhænger ikke kun af selve facademalingen. Du kan typisk få brug for:

  • facade- eller grundrens
  • eventuel grunder
  • facademaling
  • sokkelmaling, hvis soklen også skal males
  • pensler til kanter og detaljer
  • malerrulle til større flader
  • forlængerskaft
  • afdækningsmaterialer

Hvilke produkter du konkret har brug for, afhænger af facadens tilstand og den behandling, du vælger.

Skal du også kigge på taget?

Når du alligevel gennemgår huset udvendigt, kan det være en god idé at se på tagets tilstand. Alger og belægninger kan påvirke helhedsindtrykket, og et rent og velholdt tag kan være med til at få den nymalede facade til at fremstå endnu bedre.

Start med at rense taget med Dyrup Facade- og Tagrens, og afslut eventuelt med Dyrup Tagmaling, hvis taget trænger til en opfriskning. På den måde matcher facade og tag hinanden, og hele huset får et mere velholdt udtryk.

Skal soklen males samtidig med facaden?

Soklen er mere udsat for fugt, jord og regnstænk end resten af facaden og bør derfor behandles med maling, der er beregnet til formålet.

Hvis soklen trænger til en opfriskning, kan det være praktisk at tage den samtidig med facaden. Mange vælger en mørkere sokkelfarve end resten af huset, fordi snavs og stænk bliver mindre synlige, men farven bør naturligvis også passe til facadens samlede udtryk.

Se udvalget af sokkelmaling

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Kan man male direkte oven på gammel facademaling?

Det afhænger af den eksisterende behandling og facadens tilstand. Overfladen skal være ren, fast og egnet til den nye maling. Sidder den gamle maling løst, skaller af eller smitter af, skal facaden klargøres, før du maler igen.

Skal en facade grundes før maling?

Ikke alle facader skal grundes. Behovet afhænger blandt andet af underlaget, hvor sugende overfladen er, og hvilken facademaling du vælger. På sugende eller afsmittende overflader kan en egnet grunder være nødvendig for at binde underlaget og skabe en mere ensartet bund.

Hvornår på året kan man male facade?

Det er bedst at male facaden i en periode hvor vejret er stabilt og tørt. Facaden skal være tør, og du bør undgå både regn og en kraftig direkte sol mens du arbejder. Temperaturen skal samtidig være høj nok til, at malingen kan hæfte og tørre korrekt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag skarpe tilbud, rådgivning og aviser

Ved tilmelding bekræfter jeg at jeg har læst og accepteret betingelserne for nyhedsmailen

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.