Se Kurv

Løvblæser og løvsuger

En løvblæser gør arbejdet hurtigere med at samle blade, græsafklip og let snavs fra græsplæne, terrasse og indkørsel. Her finder du både rene løvblæsere og modeller, der kombinerer blæse- og sugefunktion. Vælg især efter arealet, det materiale du skal flytte, og om du foretrækker at den kører på batteri eller ledning.  Når du sorterer efter “populær”, ser du de løvblæsere i kategorien, som kunderne hos 10-4 har købt mest de seneste dage.

Filter:
Filter
Sortering:
48 produkter

En løvsuger og løvblæser rengør hurtigt, skånsomt og nemt

  • Kort sagt: En løvsuger og løvblæser hjælper dig med at fjerne blade hurtigt og effektivt. Fordelen er, at du sparer tid, skåner kroppen og at du hurtigere får en pæn have, end hvis du brugte en traditionel rive.

Med en løvsuger eller løvblæser sparer du tid og kræfter, når haven skal renses for blade. Du slipper for tunge opgaver med at rive bladene sammen og du kan i stedet samle affaldet i store bunker eller suge det direkte op, så du får en mere effektiv arbejdsproces. Samtidig giver maskinerne dig en mere skånsom måde at pleje græsset og bedet på, da du undgår at rive i bedet, hvor skrøbelige planter kan tage skade ved en hård manuel rengøring. Små mængder blade skader ikke græsset, men store, våde bunker kan kvæle det og bør fjernes.

Løvblæsere er også ideelle når du skal rense havens kroge, mellem buskene og under havemøblerne, hvor en rive har svært ved at nå ind. Kombinerer du det med en løvsugers opsamlingspose, får du en løsning, der reducerer din affaldsvolumen markant, fordi det ofte findeles undervejs. Det giver dig færre ture til komposten og en langt lettere oprydning.

Flere modeller har variabel hastighed, så du undgår at trække ral og andre må sten med op i opsamlerposen. Samtidig komprimeres bladene i opsamleren, så du skal håndtere mindre affald og arbejdsprocessen bliver hurtigere og mere fleksibel.

TIP Har du en robotplæneklipper, kan det være nyttigt at fjerne små pinde, smattede blade, kvas eller lettere hårde genstande, så du undgår at den stopper, knivene tager skade eller bladene udfordrer robotplæneklipperen unødvendigt.

Skal du vælge en løvblæser eller løvsuger?

En løvblæser er det oplagte valg, når du vil flytte blade og samle dem i bunker. Det gør den praktisk til større flader, hvor løvet hurtigt skal flyttes væk fra græsplænen, terrassen eller indkørselen.

En løvsuger suger i stedet bladene op i en opsamlingspose. Flere modeller kan både blæse og suge, så du har muligheden for først at samle løvet et sted og derefter suge det op.

Når du vælger en løvblæser eller løvsuger, gør du det langt nemmere for dig selv, hvis du kigger på nogle få, men vigtige tekniske specifikationer.

 

Specifikation Hvad det betyder for dig
Blæsehastighed (m/s) Jo højere tal, desto lettere flytter du tunge og våde blade.
Giver mest kraft på hårde overflader som fliser og indkørsel.
Luftmængde (m³/min) Angiver hvor meget luft maskinen flytter ad gangen.
Høj luftmængde er en fordel ved store arealer og større mængder blade.
Vægt (kg) Lavere vægt giver bedre komfort, især ved længere tids arbejde.
Opsamlingsvolumen (liter) Relevant ved løvsugere. Stor pose = færre stop og hurtigere arbejde.
Støjniveau (dB) Lavere dB giver en mere behagelig arbejdsoplevelse.
Det er godt i villakvarterer med en tæt bebyggelse.
Drivmiddel Batteri = fleksibelt, let og støjsvagt.
Ledning = let, støjsvagt og driftssikkert.
Benzin = maksimal kraft til store arealer.

 

Denne kategori viser hele udvalget af løvblæsere, inklusive modeller med sugefunktion. Leder du specifikt efter en maskine, der kan suge bladene op, kan du gå direkte til vores udvalg af løvsugere.

Hvilken løvblæser skal du vælge?

Den rigtige løvblæser afhænger af, hvor og hvor meget du skal rydde. Til mindre områder og jævnlig oprydning kan en kompakt model være tilstrækkelig, mens større haver og store mængder løv stiller større krav til luftmængde, blæsekraft og driftstid.

Det er derfor bedre at tage udgangspunkt i opgaven end blot at vælge efter den højeste blæsehastighed.

Løvblæser på batteri giver stor bevægelsesfrihed

En akku løvblæser er praktisk, når du vil kunne bevæge dig frit rundt i haven uden ledning. Det gør den nem at tage frem til både løv, græsafklip og lettere oprydning omkring terrasse, indkørsel og bede. Har du allerede batteridrevne maskiner fra samme batterisystem, kan det være en fordel at undersøge, om batteriet også passer til løvblæseren. Vær samtidig opmærksom på, om maskinen sælges med batteri og lader eller som SOLO-model uden. 

Batteritiden afhænger blandt andet af batteriets kapacitet, maskinens belastning og den hastighed, du arbejder med. Til større arealer kan et ekstra batteri derfor være praktisk.

Løvblæser med ledning til arbejde tæt på huset

En elektrisk løvblæser med ledning giver kontinuerlig drift, så længe du har adgang til strøm. Den kan være en enkel løsning til terrasse, indkørsel og mindre haver, hvor ledningen ikke begrænser arbejdet væsentligt. Bruger du forlængerledning eller kabeltromle, skal udstyret være egnet til maskinens belastning og anvendes efter producentens anvisninger.

Benzindrevet løvblæser til større opgaver

En benzindrevet løvblæser kan være relevant til større arealer og længerevarende opgaver, hvor du har brug for høj ydeevne uden at være afhængig af batterier eller strømudtag. Til gengæld er en benzinmodel typisk tungere, udleder udstødningsgasser og kræver mere vedligeholdelse end en batteridrevet eller elektrisk model. Derfor giver den især mening, når arbejdsområdet og opgaven retfærdiggør det.

Hvad skal du se efter, når du køber en løvblæser?

To løvblæsere med samme drivmiddel kan arbejde meget forskelligt. Derfor er det værd at se på mere end blot volt eller watt.

Blæsehastigheden og luftmængden har forskellige betydninger

Blæsehastigheden fortæller, hvor hurtigt luften forlader maskinen, mens luftmængden siger noget om, hvor meget luft løvblæseren flytter. Begge dele har betydning. Høj lufthastighed kan være nyttig til løv og det materiale, som ligger fast eller er fugtigt, mens en høj luftmængde hjælper med at flytte større mængder blade over et bredere område.

Du bør derfor vurdere tallene sammen og holde dem op mod den type arbejde, du forventer at bruge løvblæseren til.

Vægten og regulering af blæsekraften betyder mere, end man først tror

Hvis du skal arbejde i længere tid, bliver maskinens vægt og balance hurtigt vigtige. En lettere løvblæser kan være mere behagelig til den løbende oprydning, mens større modeller kan give mere ydelse til krævende opgaver.

Mulighed for at regulere blæsekraften er også praktisk. Du behøver ikke samme kraft til tørre blade på terrassen som til vådt løv på græsplænen, og lavere hastighed kan samtidig give en bedre kontrol omkring bede og andre steder, hvor du ikke vil blæse alt omkring dig væk.

Se også på batteriet, laderen og tilbehøret

Ved en batteridrevet model er det vigtigt at kontrollere, om batteri og lader følger med. En SOLO maskine kan være økonomisk interessant, hvis du allerede har kompatible batterier, men kræver ellers, at de købes separat.

Tilbehøret såsom forskellige dyser kan ændre luftstrømmen og gøre maskinen mere egnet til bestemte opgaver. Se derfor på, hvad der følger med den konkrete model, og hvad der kan tilkøbes.

Tip: Undgå at du bare automatisk vælger den kraftigste løvblæser. Hvis du skal bruge løvblæseren til en løbende oprydning omkring huset og haven så kan en lav vægt, god balance og regulerbar blæsekraft være mindst lige så værdifuldt som den maksimale ydelse.

Hvilke kendte mærker står bag produkterne?

Hos 10-4.dk finder du løvsugere og løvblæsere fra nogle af de mest anerkendte producenter på markedet.

  • Bosch
    • Kendte for driftssikre havemaskiner, der er lette at bruge og med høj ergonomi.
  • Makita
    • Japansk producent med fokus på kraftfulde maskiner, især til dig der vil have robust udstyr, der holder længe.
  • Dewalt
    • Leverer professionelle løsninger med høj ydeevne, perfekt til større opgaver eller krævende brugere.
  • Black & Decker
    • Et populært valg til hjemmebrug, hvor du får funktionelle maskiner til en god pris.

Uanset hvilket mærke du vælger, kan du være sikker på at få en maskine, der er udviklet med fokus på kvalitet og brugervenlighed. Det betyder, at du får en løsning, du kan regne med år efter år.

Skal du have en billig løvblæser?

Vi har et stort udvalg af løvblæsere fra den billigste til den bedste i klassen til gode priser. Uanset om du ønsker den billige, mellem eller den bedste model i klassen, kan du kigge på de udvalgte modeller, som er mærkede med billigst på Pricerunner. Skal det være den billigste model er der modellerne fra Grouw eller fra Skil. Brug filteret sortering og vælg laveste pris.

Flere spørgsmål? Vi hjælper dig!

Hos 10-4.dk er vi altid klar til at besvare dine spørgsmål, og til at hjælpe dig med at finde den løvblæser, der passer bedst til dig og dine behov.

Ring, send en e-mail eller chat med os i dag - vi glæder os til at høre fra dig!

Se også vores store udvalg af hækkeklippere

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvilken løvblæser skal jeg vælge til en lille have?

Til en mindre have er en batteridrevet eller elektrisk løvblæser ofte en praktisk løsning. Se især på vægten og muligheden for at regulere blæsekraften. Du får sjældent brug for den maksimale ydelse, hvis opgaven primært er løbende oprydning af tørre blade omkring huset og terrasset.

Hvilken løvblæser passer til en stor have?

Til en stor have bør du især se på luftmængden, blæsehastigheden, driftstiden og komforten. Hvis der ligger store mængder eller vådt løv, kan der være et behov for at der er en højere ydelse end til opgaven med almindelig oprydning på mindre arealer.

Hvornår skal man fjerne blade fra haven?

Det er bedst at fjerne blade fra haven løbende, især om efteråret, når træerne taber flest blade. Her er nogle vigtige tidspunkter at overveje:

  • Efter store bladbunker er faldet
    • Når der er store mængder blade på græsplænen, kan de blokere for lys og ilt til græsset. Det kan føre til gule pletter og dårlig vækst. Derfor bør du fjerne dem, når bunken bliver for stor.
  • Før det begynder at regne meget
    • Våde blade er tungere og sværere at fjerne. De kan også skabe et fugtigt miljø, der kan føre til råd og svamp i græsset eller bede. Derfor er det smart at fjerne bladene inden perioder med regn.
  • Før vinteren sætter ind
    • Det er en god idé at fjerne de sidste blade inden frost og sne, så de ikke fryser fast eller skader græsplænen. Frost og sne kan også gøre bladene endnu sværere at fjerne senere.
  • Hvis du har en robotplæneklipper
    • Det er en god ide at fjerne bladene, så din robotplæneklipper kan fungere optimalt. Bladene kan hindre dens sensorer og gøre det svært for den at navigere og klippe jævnt.

Generelt skal bladene fjernes regelmæssigt for at beskytte græsplænen og gøre efterårs- og vinterforberedelserne lettere.

Hvornår vælger du en løvblæser eller en kombi løvsuger/løvblæser?

  • Vælg en løvblæser
    • Når du primært hurtigt vil flytte og samle blade, som især er en fordel på større arealer eller steder, hvor der ligger meget tungt og vådt løv.
  • Vælg en løvsuger/løvblæser kombimodel
    • Når du gerne vil både blæse og suge med samme maskine og ønsker den mest fleksible løsning. Den er god til blandede haveopgaver, mindre haver og dig, der vil slippe for manuel opsamling.
    • Vælger du en model med kværn, findeler den løvet og komprimerer det så det er nemmere at kompostere eller smide væk.

Hvad er forskellen på en løvsuger og en løvblæser?

En løvblæser bruger luft til at flytte eller blæse bladene og samle dem i bunker, mens en løvsuger suger bladene op i en opsamlingspose og eventuelt have en kværn til at findele affaldet. Nogle maskiner kan både blæse og suge.

Kan en løvblæser bruges til andet end blade?

Ja, afhængigt af modellen kan en løvblæser også bruges til eksempelvis tørt græsafklip og lettere snavs på terrassen, indkørslen eller omkring arbejdsområdet. Brug altid maskinen til de materialer og opgaver, som producenten angiver.

Løvblæseren kan også være med til at flytte blade som ligger mellem rallet i indkørslen som kan være svært at udføre med en løvsuger.

Skal jeg købe en løvblæser med eller uden batteri?

Har du allerede et kompatibelt batterisystem, kan en SOLO model uden batteri og lader være relevant. Har du ikke batterier i systemet i forvejen, skal du regne batteri og lader med i den samlede pris.

Hvilke er de bedste løvblæsere til brug i haven i Danmark

De bedste løvblæsere til brug i haven i Danmark afhænger af havens størrelse og mængden af løv. Til mindre og mellemstore haver er en batteridrevet løvblæser ofte et godt valg, fordi den er nem at håndtere og ikke kræver en ledning.

Til større arealer eller tungt og vådt løv bør du især se på en høj luftmængde, god blæsehastighed og tilstrækkelig driftstid. Hvis du også vil samle bladene op, kan en model med både blæse- og sugefunktion være relevant.

Løvblæser med et lavt støjniveau til boligområder

Til brug i boligområder kan en batteridrevet løvblæser være et godt valg, fordi den typisk støjer mindre end en benzindrevet model. Se på producentens oplyste lydniveau, hvis det fremgår, og vælg gerne en model med en regulerbar blæsekraft, så du kan bruge lavere effekt ved lettere oprydning. Det reducerer både støj og unødvendig blæsekraft.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag skarpe tilbud, rådgivning og aviser

Ved tilmelding bekræfter jeg at jeg har læst og accepteret betingelserne for nyhedsmailen

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.