13. maj 2025
Velux udvendig solafskærmning – Hvad er bedst for dit hjem?
Når solen bager fra en skyfri himmel, kan hjemmet hurtigt blive for varmt. Og lyset kan være for meget, når dagene er lange og nætterne korte. For at skabe et behageligt indeklima tilbyder Velux en række solafskærmningsløsninger, både til indvendig og udvendig montering. Indvendige gardiner som mørklægningsgardiner, plisségardiner og rullegardiner er ideelle til at regulere lyset og skabe hygge, men de kan ikke beskytte dit hjem mod varme på samme måde som udvendige løsninger.
Når du vil beskytte dit hjem effektivt mod solens varme, er udvendige løsninger som Velux udvendigt solgardin og rulleskodder det bedste valg. Men hvilken løsning er den rigtige for dig? I denne guide hjælper vi dig med at forstå forskellene på de to løsninger og vælge den, der passer bedst til dit behov.
Hvad er et udvendigt Velux solgardin og rulleskodde?
Velux udvendigt solgardin og rulleskodder er begge effektive løsninger til at beskytte dit hjem mod solens varme og lys. Men de fungerer på forskellige måder og er velegnede til forskellige behov.
- Velux udvendigt solgardin
- En udvendig solafskærmning, der blokerer solens stråler, før de rammer vinduesruden.
- Reducerer varmen med op til 3,5° indendørs.
- Slipper stadig naturligt lys ind og bevarer din udsigt.
- Ideelt til stuer og hjemmekontorer, hvor du ønsker lysstyring uden at mørklægge.
- Fås som manuel, elektrisk eller solcelledrevet.
- Velux rulleskodder
- En solid udvendig afskærmning, der giver total mørklægning, forbedret varmeisolering og støjdæmpning.
- Kan reducere varmen med op til 4,5° indendørs.
- Perfekt til soveværelser og børneværelser, hvor mørklægning og sikkerhed er vigtigt.
- Fås som elektrisk eller solcelledrevet model.
Med disse to løsninger fra Velux kan du tilpasse din solafskærmning til netop dine behov, uanset om du ønsker et lyst og luftigt rum eller en mørk og kølig oase.
Sådan får du en fleksibel betjening og en nem installation
Når du vælger et Velux udvendigt solgardin eller rulleskodder, er det vigtigt at forstå, hvordan de installeres og betjenes, så du kan få mest muligt ud af deres funktioner. Du kan installere solgardiner og rulleskodder, med det kan dog være en fordel at få hjælp fra en professionel montør, for at sikre korrekt installation og en optimal funktion. De leveres som præcist tilpassede løsninger, der sikrer en perfekt pasform og lang holdbarhed. De manuelle udvendige solgardiner er dog hurtige og nemme at montere inde fra rummet og er lette at betjene. Du skal bare åbne vinduet, rotere det 180 grader og fastgøre gardinet til de to kroge på den udvendige side af underrammen.
Velux tilbyder forskellige betjeningsmuligheder for det udvendige solgardin og rulleskodderne, hvilket gør det muligt for dig at vælge den løsning, der passer bedst til dine behov og din bolig. Og det kan være afgørende for, hvilken løsning der passer bedst til dit behov.
- Manuel betjening (gælder solgardinet)
- Det manuelle udvendige solgardin betjenes ved at du flytter det op eller ned manuelt for at justere solafskærmningen. Vinduerne skal være inden for rækkevidde, hvor du ønsker en simpel og økonomisk løsning. Manuelle solgardiner kræver ingen strøm, hvilket gør dem praktiske og driftssikre.
- Elektrisk betjening
- Med den elektriske betjening til solgardinet og rullekskoddet kan du styre solafskærmningen med en fjernbetjening, en vægkontakt eller med indeklimakontrollen Velux Active. Løsningen er ideel til dig, der har vinduer højt oppe eller ønsker bekvemmeligheden ved den automatiske styring.
- Solcelledrevet betjening
- Solcelledrevet betjening til solgardinet og rulleskoddet er en løsning som er baseret på solceller, og den kræver ikke en elektrisk installation. Solcellerne på ydersiden af vinduet oplader et internt batteri, der sikrer driften, selv når solen ikke skinner.
Hvilken betjening passer bedst til dig? Find den bedste løsning
Når du skal vælge mellem de forskellige betjeningsmuligheder for dit Velux udvendige solgardin eller rulleskodder, afhænger det af dine behov og din boligs indretning.
Hvis dine vinduer er placeret let tilgængeligt, kan det manuelle solgardin være den oplagte løsning. Det er en økonomisk og enkel mulighed, hvor du hurtigt kan regulere lysindfaldet med en håndbevægelse. Men hvis dine vinduer sidder højt oppe, eller hvis du ønsker maksimal komfort, bør du overveje elektrisk betjening. Med elektrisk betjening kan du nemt styre solafskærmningen via en fjernbetjening eller med indeklimakontrollen Velux Active, som giver mulighed for automatiseret styring baseret på temperaturen, luftfugtigheden og CO2-niveauet, samt live vejrdata for at undgå overophedning.
For dig, der ønsker en løsning som baseres på brug af solceller, eller hvor det ikke er praktisk at trække strøm, er den solcelledrevne betjening det ideelle valg. Her sørger solcellerne på ydersiden for, at batteriet oplades, og du får den samme fleksibilitet som du har ved den elektriske betjening. Du undgår bare den elektriske installation i hjemmet. Det er en praktisk løsning, som fungerer selv på overskyede dage, og den passer perfekt til steder uden adgang til strøm. Den elektriske og den solcelledrevne betjening er dog lidt dyrere end den manuelle.
Vil du finde det perfekte Velux gardin?
Hvis du ønsker at få mest muligt ud af dit Velux ovenlysvindue, er det ikke kun udvendig solafskærmning, der tæller. Velux tilbyder også en bred vifte af indvendige gardiner, der kan forvandle lys og atmosfære i dit rum. Mulighederne findes i flere varianter med alt fra mørklægningsgardiner til plisségardiner og rullegardiner, og der er en løsning til ethvert behov.
Vil du lære mere om de forskellige typer af Velux gardiner og finde det perfekte match til dit hjem?
Vil du vide, hvordan du holder dit hjem køligt og komfortabelt, selv når solen skinner? I videoen viser vi dig hurtigt og overordnet, hvordan Velux udvendige solgardiner kan beskytte dine rum mod overophedning og sikre det perfekte indeklima.