
Guide til, hvilken savklinge skal du vælge?
Valget af savklinger afhænger af tre ting, nemlig dit materiale, din sav og det ønskede snit. Vælger du den rigtige klinge, får du et pænere resultat, du arbejder mere effektivt og så forlænger du levetiden på klingen og værktøjet. Uanset om du bruger en rundsav, kapsav eller dyksav, så gælder de samme grundprincipper: Klingens bredde og huldiameter skal passe til maskinen, tandantallet bestemmer om snittet bliver groft eller fint, og klingen skal altid være egnet til det materiale, du arbejder i.
I denne guide får du en enkel trin-for-trin vejledning samt nyttige tips, der gør det nemt at vælge en klinge, der passer perfekt til f.eks. din rundsav, dyksav og kap- og geringssav så du undgår flossede snit, unødigt slid og fejlvalg.
Sådan finder du den rette klinge
Det kan virke besværligt at finde en ny rundsavsklinge, men processen er faktisk enkel, hvis du følger nogle få trin. Her guider vi dig igennem de vigtigste mål og overvejelser, så du hurtigt og sikkert kan finde en klinge, der passer perfekt til din maskine og dit formål. Det er samme proces uanset om det er en dyksav, kap- og geringssav eller rundsav.
Trin 1: Afmonter din gamle klinge
Fjern din gamle klinge og placer den på en glat overflade.
Trin 2: Mål centerhullet
Start med at måle centerhullet med en tommestok. Når du har målt centerhullet, kan du bruge filteret "huldiameter" for at finde det mål, du har brug for. Hvis du ikke kan finde en diameter der passer til din klinge, kan man købe en klingebøsning og bruge en klinge med en større huldiameter.
Trin 3: Mål klingens diameter
Mål diameteren på klingen. Når du kender diameteren, kan du bruge filteret "diameter".
Trin 4: Overvej hvad du skal save i
Når du ved, hvad du vil bruge klingen til, kan du bruge filteret "savklingeformål" til at finde en klinge til netop dit formål. Overvej også tykkelsen/snitbredden på savklingen. En tyndere savklinge giver en smallere snit, mindre spåner og sparer strøm på batterimaskiner. Vær opmærksom på, at nogle maskiner, fx Festools TS 55 F og TSC 55K, kun kan bruge savklinger med en snitbredde på 1,8 mm.

Hvilke typer savklinger findes der og hvordan anvendes de?
Forskellige materialer kræver forskellige typer savklinger for at opnå det bedste resultat. Ved at vælge den rigtige klinge kan du sikre præcise snit, forlænge klingens levetid og skåne din maskine. Nedenfor får du et overblik over de mest almindelige typer savklinger og deres anvendelsesområder, så du nemt kan finde den, der passer til dit projekt.
Klinger til træ og lignende materialer
Savklinger til træ er velegnede til at skære gennem forskellige typer træ og lignende materialer. Klingerne kommer i forskellige former og størrelser, som hver især er optimerede til specifikke anvendelser. Nogle af disse klinger er særlig gode til nedrivningsarbejde eller gamle træstykker, da de kan save i træ med søm i. Her er deres fordele.
- Alsidighed: Kan anvendes til mange forskellige typer træ, fra blødt til hårdt træ
- Effektivitet: Hurtige og rene snit, som sikrer et professionelt resultat
- Holdbarhed: Specielt designede klinger, som kan klare søm og andre hårde materialer i træet uden at tage skade
Klinger til fibercement, eternit og fibergips
Savklinger til fibercement, eternit og fibergips fremstilles til at håndtere hårde og sprøde materialer. Klingerne er ofte belagte med specielle materialer, der forhindrer klingen i at blive slidt hurtigt ned. Her er deres fordele.
- Præcision: Giver præcise og rene snit i hårde og sprøde materialer
- Lang levetid: Specielt belagte klinger, der sikrer længere levetid selv ved hårde materialer
- Reduceret støv: Mange klinger er designet til at minimere støv, hvilket forbedrer arbejdsmiljøet
Klinger til aluminium og laminat
Savklinger til aluminium og laminat udvikles til at skære gennem bløde metaller og laminerede overflader, uden at beskadige materialet eller efterlade ujævne kanter. Her er deres fordele.
- Glædesfri skæring: Giver glatte og rene snit uden at flække eller beskadige overfladen
- Fleksibilitet: Kan anvendes til både metal og laminat, hvilket gør dem alsidige
- Slidstyrke: Designet til at bevare skæreevnen selv efter mange snit
Klinger til stål og jernholdige materialer
Savklinger til stål og jernholdige materialer konstrueres så de kan klare de hårdeste opgaver. Klingerne er ofte lavet af højstyrkestål og kan have specielle tænder, der gør det lettere at skære gennem metal. Her er deres fordele.
- Høj styrke: Kan skære gennem hårde metaller uden at miste skarphed
- Holdbarhed: Fremstilles af højstyrkestål for at sikre lang levetid
- Effektivitet: Hurtige og præcise snit, hvilket sparer tid og kræfter på arbejdspladsen

Hvor mange tænder skal en savklinge have?
Antallet af tænder på en savklinge har stor betydning for både snitkvaliteten og arbejdsprocessen. Færre tænder giver hurtigere og grovere snit, mens flere tænder sikrer finere og mere præcise resultater. Her er en en oversigt over, hvordan du vælger det rette antal tænder ud fra det materiale og den type snit, du skal lave.
- Skæring i træ
- Antallet af tænder på klingen varierer, afhængigt af om du laver flækkesnit eller tværsnit. Flere tænder giver et finere snit, mens færre tænder giver et grovere snit.
- Materialetyper
- Tænk over hvilket materiale du skal skære i. Forskellige materialer kræver forskellige typer klinger. For eksempel kræver metaller en klinge med specielle tænder og belægninger.
Tips og råd
Selv små detaljer kan gøre en stor forskel, når du vælger og bruger en rundsavsklinge. Med de rigtige tips kan du forlænge klingens levetid, opnå mere præcise snit og spare både tid og penge. Her får du vores bedste råd til, hvordan du får mest muligt ud af din klinge og undgår de typiske fejl.
- Tjek manualen: Konsulter altid brugermanualen for din maskine. Her kan der være specifikationer og anbefalinger for klingetyper.
- Brug af adapterringe: Hvis centerhullet på klingen ikke passer præcist til din maskine, kan adapterringe bruges til at justere størrelsen.
- Kvalitet og mærke: Invester i klinger af høj kvalitet fra anerkendte mærker. De kan ofte holde længere og give bedre snit.
- Vedligeholdelse: Hold din klinge skarp og ren for at forlænge dens levetid og sikre præcise snit.
- Få din klinge slebet: Når din klinge er slidt, kan du med fordel sende din klinge til slibning, hvilket både forlænger levetiden på klingen, men spare også dig for penge.
Med denne guide er du godt rustet til at finde den rigtige klinge til din maskine og dine behov.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Er du i tvivl om, hvilken klinge du skal vælge? Her har vi samlet svar på de mest almindelige spørgsmål, så du hurtigt kan finde den rette klinge til din sav, dit materiale og det ønskede snit. Med den rigtige klinge får du både et pænere resultat og en mere effektiv arbejdsproces.
Hvordan vælger du den rigtige savklinge?
Du vælger den rigtige savklinge ved at tage højde for klingens diameter, huldiameter og det materiale, du skal skære i. Det er vigtigt, at klingen passer til din rundsav, og at den er egnet til det konkrete arbejde, så du får et rent og effektivt snit. Du kan se oplysningerne på din eksisterende klinge eller i leverandørens manual og oplysninger.
Hvor mange tænder skal en savklinge have?
Antallet af tænder har stor betydning for resultatet. En klinge med få tænder giver et hurtigt, men grovere snit, mens en klinge med mange tænder giver et langsommere, men mere præcist og fint snit. Du bør derfor vælge tandantal ud fra, hvor groft eller fint dit snit skal være.
Hvad betyder klingens diameter og huldiameter?
Diameteren er klingens samlede størrelse eller bredde om du vil og skal passe til din rundsav, dyksav og kap- og geringssav. Huldiameteren er størrelsen på hullet i midten af klingen og skal passe til savens aksel. Begge dele er afgørende for, at klingen kan monteres korrekt og sikkert.















