Et linjedræn er en effektiv lang afløbsrende, der bruges til at lede regnvandet væk fra større områder som indkørsler, terrasser, og gårdhaver. I modsætning til traditionelle afløb, der samler vand i ét punkt, leder linjedræn vandet væk langs en linje, hvilket gør det særligt effektivt til at forhindre vandansamlinger på store flader. Drænet består typisk af en lang, smal rille eller kanal, der fanger vandet og leder det til et bestemt afløbspunkt. Det integreres ofte i belægningen og giver en diskret, men effektiv afvanding. Start med at vælge placeringen og den belastning, drænet skal kunne tåle og vælg derefter længden, risten, udløbet og tilbehøret.
Linjedræn leder vandet væk over en længere strækning, hvorfor det er en effektiv løsning til vandhåndtering, især i områder, hvor overfladevand kan samle sig og skabe problemer som vandpytter eller oversvømmelser. Linjedrænet blander sig diskret med omgivelserne, hvilket gør det til en diskret og flottere løsning sammenlignet med et traditionelt rundt dræn. Deres lineære form sikrer også en mere ensartet vandindsamling langs hele deres længde, hvilket gør dem ideelle til brug langs bygninger, indkørsler og gårdpladser.
Linjedrænet kan erstatte eller supplere en faskine og kan tilkobles eksisterende drænrør. Med et linjedræn kan du undgå skader på veje, huse og andre bygninger forårsaget af oversvømmelser på grund af høj vandstand.
Start med at se på, hvor drænet skal ligge. Det er nemlig sådan, at et linjedræn på en terrasse eller gangsti primært bliver belastet af gående trafik, mens et dræn i en indkørsel skal kunne klare belastningen fra biler. Det betyder, at du ikke bør vælge ud fra ristens udseende alene, men også indtænke hvilken belastning det kan tåle.
Belastningsklassen fortæller, hvilken type belastning et afvandingssystem er testet til efter EN 1433.
Vær opmærksom på, at belastningsklassen gælder den konkrete kombination af rende og rist. En støbejernsrist gør derfor ikke automatisk et A15 system til B125.
Når du har valgt den rigtige belastningsklasse, skal systemet passe til belægningen og den måde, vandet skal ledes væk på.
Linjedrænet bør placeres der, hvor overfladevandet naturligt ledes hen. Det kan eksempelvis være på tværs af en indkørsel foran en garage eller langs kanten af en terrasse.
Belægningen skal have et fald mod drænet, så regnvandet faktisk når frem til renden. Linjedrænet kan opsamle vandet, men det kan ikke kompensere for en belægning, hvor vandet løber i den forkerte retning.
Mål den strækning, hvor vandet skal opsamles. Systemerne i sortimentet er modulopbyggede, så renderne kan sættes sammen til den nødvendige længde. Afhængigt af systemet findes der også hjørne-, ende- og tilslutningsdele.
Det gør det muligt at tilpasse løsningen til korte passager og længere strækninger.
Et linjedræn opsamler vandet, men vandet skal stadig have et sted at løbe hen. Afhængigt af forholdene kan systemet blandt andet føres videre til en faskine eller et godkendt regnvandssystem. Et linjedræn erstatter derfor ikke automatisk en faskine. Det kan i stedet være den del af løsningen, der opsamler overfladevandet og fører det videre.
En tilslutning til kloakken skal udføres efter gældende regler og kan kræve at du skal bruge en autoriseret kloakmester.
De to systemer løser samme grundlæggende opgave, men de er ikke beregnede til den samme belastning.
ACO HexaLine fremstilles i plast og er let at håndtere og tilpasse.
Det gør systemet praktisk til terrasser, gangstier, gårdhaver og andre flisebelagte områder omkring boligen, hvor belastningen primært kommer fra gående.
HexaLine er certificeret til A15 uanset den valgte rist.
ACO EuroLine fremstilles i polymerbeton og er udviklet til områder med større belastninger.
Med en støbejernsrist eller den forstærkede B125-plastrist kan EuroLine 2.0 opnå belastningsklasse B125 og dermed bruges i private indkørsler. Med andre riste kan belastningsklassen være A15.
Derfor skal du kontrollere både renden og risten, når du sammensætter systemet.
Risten har både en praktisk og en visuel betydning.
Du kan blandt andet få riste i støbejern, galvaniseret stål og plast.
På en terrasse kan udseendet og gangkomforten være dine vigtigste valgkriterier. Men i en indkørsel bør belastningsklassen komme først.
Vælg altid en rist, der er godkendt sammen med det linjedræn og den belastning, løsningen skal udsættes for.
Et linjedræn fungerer bedst, når det ligger stabilt i belægningen og kan lede vandet frit videre. Følg monteringsvejledningen til det konkrete system, fordi krav til understøtning, samlinger og tilslutning varierer.
Over tid kan blade, jord og sand samle sig i renden og omkring udløbet. Løft derfor risten med jævne mellemrum og fjern det ophobede snavs, så vandet fortsat kan løbe frit. Det er især relevant efter løvfald og perioder, hvor der har været kraftig regn.
Køb hele udvalget af kloak og afløb.
Hvad er et linjedræn?
Et linjedræn er en afløbsrende, der opsamler overfladevand langs en længere og linieær strækning. Det bruges blandt andet ved indkørsler, terrasser, gangstier og foran garager.
Hvilket linjedræn skal jeg vælge til en indkørsel?
Vælg et system, der er dokumenteret til den belastning, som indkørslen udsættes for. ACO EuroLine 2.0 kan eksempelvis opnå belastningsklasse B125 sammen med en støbejernsrist eller en godkendt B125 plastrist.
Kan HexaLine bruges i en indkørsel?
HexaLine er certificeret til A15. Producenten fraråder generelt at det bruges i indkørsler med plug-in hybrid- og elbiler. Til en indkørsel med en højere belastning bør du derfor se på et system som EuroLine 2.0 med en passende B125 rist.
Skal jeg vælge støbejernsrist til en indkørsel?
Ikke nødvendigvis, men belastningsklassen skal passe til trafikken. På EuroLine 2.0 kan en støbejernsrist være en del af en B125 godkendt løsning. Kontroller altid godkendelsen for hele kombinationen af rende og rist.
Er aquadræn og linjedræn det samme?
Et aquadræn bruges ofte som en almindelig betegnelse for den samme type lineære overfladeafvanding som et linjedræn eller et afvandingsdræn. De konkrete produkter og belastningsklasser kan dog variere, så vælg altid efter systemets specifikationer.
Hvor skal et linjedræn placeres?
Placer linjedrænet dér, hvor belægningens fald leder vandet hen. Det kan eksempelvis være foran en garage, på tværs af en indkørsel eller langs kanten af en terrasse.
Hvordan vælger jeg det rette linjedræn til min have?
Vælg linjedrænet efter, hvor det skal placeres, hvor meget vand det skal kunne håndtere, og hvor stor en belastning området udsættes for. Til terrassen, gangstien og andre områder med gående trafik kan et lettere system være tilstrækkeligt, mens et linjedræn i eller tæt ved en indkørsel skal have en belastningsklasse, der passer til den biltrafik der er.
Se også på længden af den strækning, der skal afvandes, ristens materiale og udseende samt hvor vandet skal ledes hen. Belægningen skal have et fald mod linjedrænet, så vandet faktisk når frem til renden.
Hvad er de bedste linjedræn løsninger til boligdræn i Danmark?
Den bedste løsning afhænger af, hvor linjedrænet skal bruges. Til terrassen, gangstier og andre arealer med en let belastning, er et A15-system ofte tilstrækkeligt. Til en indkørsel bør du vælge et system med en dokumenteret belastningsklasse, der passer til biltrafik som f.eks. B125.
Se også på, om systemet passer til belægningen, hvor vandet skal ledes hen, og om der findes de nødvendige riste, endevægge og tilslutningsdele. Hos 10-4.dk er ACO HexaLine relevant til lettere belastede arealer, mens ACO EuroLine 2.0 med en godkendt B125 rist er et bedre valg til indkørsler med en højere belastning.