Spar energi og penge med den rette isolering
En effektiv isolering holder på varmen om vinteren og hjælper med at holde huset køligere om sommeren. Det betyder, at du kan opretholde en behagelig temperatur i hjemmet hele året rundt, uden at belaste din varmeregning eller nedkøling unødvendigt. Med en god isolering reducerer du også dit energiforbrug markant, hvilket kan føre til lavere varmeregninger og et mindre CO₂-aftryk.
En velisoleret bolig mindsker også trækgener og giver en mere jævn varmefordeling i rummene, hvilket gør boligen mere behagelig at opholde sig i. Samtidig reducerer isoleringen risikoen for fugtproblemer og skimmelsvamp, som kan opstå ved kolde overflader og dårlig varmefordeling.
Isolering kan også dæmpe støj udefra og mellem rum, hvilket øger komforten yderligere. Det gør en stor forskel, især hvis du bor i et støjende område eller tæt på trafikerede veje. På længere sigt er isolering en solid investering, der både kan forbedre boligens energimærke og øge dens værdi.
Hvor kan du spare mest på at isolere?
Du kan opnå de største besparelser på energiregningen ved at isolere områder i hjemmet, hvor der typisk er mest varmetab. De mest effektive steder at isolere for at spare energi og penge er:
- Loftet
- Varm luft stiger opad, og derfor er loftet et af de vigtigste steder at isolere. Med en god loftisolering kan du forhindre, at varmen slipper ud, og det kan give nogle af de største besparelser på varmeregningen.
- Ydervægge
- Ydervæggene står for en stor del af varmetabet, især i ældre boliger. Ved at isolere ydervæggene kan du reducere varmetabet betydeligt og forbedre både komforten og energiforbruget. Hulmursisolering er en effektiv metode, hvis væggene har et hulrum, der kan fyldes med isoleringsmateriale.
- Gulvet
- Isolering af gulvet, især over kolde kældre eller krybekældre, kan reducere varmetab og give en mere jævn temperatur i boligen. Det kan især mærkes i stueetagen, hvor det ellers kan føles fodkoldt.
- Vinduer og døre
- Vinduer og døre er ofte kilder til træk og varmetab. Ved at vælge energioptimerede vinduer eller forbedre tætningen omkring døre og vinduer kan du holde på varmen og reducere energiforbruget.
Ved at prioritere disse områder kan du maksimere energibesparelsen og opnå et mere komfortabelt hjem hele året rundt.
Vidste du at..
Hvis du har et byggeprojekt hvor der kræves afdækning med vintermåtter, så har vi vintermåtter til afdækning af nystøbte fundamenter.
Overvejelser før du vælger isolering
Inden du vælger isolering, er det vigtigt at tage stilling til, hvor og hvordan isoleringen skal anvendes, så du opnår det bedste resultat.
- Isoleringstype
- Der findes flere typer isolering, som f.eks. glasuld, stenuld, pladeisolering og papirisolering. Valget afhænger af både konstruktion og ønsket isoleringsevne.
- Lambda-værdi
- Lambda-værdien (λ) angiver, hvor godt materialet leder varme: Jo lavere værdi, desto bedre isoleringsevne. Et materiale med lav lambda-værdi betyder, at du kan opnå høj isoleringsevne med en tyndere isoleringslag, hvilket især er praktisk, hvis pladsen er trang. Sørg for at vælge en isolering med en lambda-værdi, der passer til dine krav om energibesparelse.
- Brandværdi
- Isolering har forskellige brandklasser, som angiver, hvordan materialet reagerer ved brand. Det er vigtigt at vælge isolering med den rette brandværdi især i boliger, etagebyggeri og konstruktioner med særlige krav til brandsikkerhed.
- Montering
- Tænk over om isoleringen skal være nem at montere selv, eller om projektet kræver professionel hjælp for at opnå det bedste resultat.
- Vedligeholdelse
- Isolering kræver som regel minimal vedligeholdelse, men det kan være en god idé at tjekke for eventuelle skader eller slid, især hvis materialet er udsat for fugt eller mekanisk påvirkning. Vedligeholdelse sikrer, at isoleringen bevarer sin effektivitet over tid.
Når du tager alle disse overvejelser med, får du et mere sikkert, energieffektivt og holdbart resultat.
Vores udvalg af isolering fra kendte mærker
Hos 10-4.dk har vi samlet et bredt udvalg af isoleringsmaterialer fra nogle af markedets mest anerkendte mærker, så du nemt kan finde den rette løsning til dit bygge- eller renoveringsprojekt. Er du professionel håndværker eller gør-det-selv-entusiast, så sikrer vores sortiment en høj kvalitet, effektiv isolering og gode tekniske egenskaber, der hjælper dig med at reducere varmetabet, forbedre indeklimaet og øge komforten i din bolig. Du finder isolering til loft, vægge, gulve og specialopgaver, som alle har et fokus på en optimal ydeevne, nem installation og lang holdbarhed.
Vi har lavet en guide til, hvilken isolering isolerer bedst, som hjælper dig med at vælge det mest effektive isoleringsmateriale til dit hjem. Vores guide giver dig 5 punkter til egenskaber som påvirker isolerings evne til at isolere. Det giver dig et lille indblik i, hvilken retning du kan gå. Derudover får du et overblik over de forskellige mærker nedenfor.
-
Bewi eller Jackon isolering
- Bewi eller Jackon som de tidligere var kendt som, producerer isolering baseret på EPS og XPS højkvalitets polystyren og er særligt kendte for løsninger med høj trykstyrke og lang holdbarhed.
- Isoleringen har gode varmeisolerende egenskaber og er samtidig modstandsdygtig over for fugt, hvilket gør den velegnet til krævende konstruktioner. Bewi isolering bidrager til stabile og energieffektive løsninger, hvor materialets styrke og formstabilitet er afgørende. Den er ideel at bruge til gulve, terrændæk, fundamenter og andre konstruktioner, hvor isoleringen udsættes for belastning og fugt.
- Sortimentet omfatter løsninger som drænplader til effektiv isolering af kældervægge, flamingokugler til hulmursisolering, og gulvplader til robuste gulvisoleringer, der beskytter mod fugt og holder varmen inde. Jackon isoleringsstrimler er perfekte til at forhindre kuldebroer ved terrændæk og omkring vinduer og er nemme at håndtere og montere.
- Køb udvalget af Jackon isolering.
-
Knauf isolering
- Knauf isolering kendetegnes ved en høj komfort og moderne materialeteknologi.
- Isoleringen fremstilles med fokus på lav støvdannelse og behagelig håndtering, hvilket gør arbejdet mere komfortabelt. Knauf leverer god varme- og lydisolering og er samtidig udviklet med hensyn til indeklima og arbejdsmiljø. Knauf isolering er ideel til indendørs isoleringsopgaver som vægge, lofter og etageadskillelser, hvor komfort under montering og stabile isoleringsegenskaber er vigtige.
- Udvalget omfatter Ecobatt formstykker og Ecoblanket ruller i forskellige tykkelser. De giver en optimal termisk ydeevne, hvilket gør dem ideelle til en bred vifte af anvendelser i både nye og renoverede bygninger.
- Køb udvalget af Knauf isoleringsprodukter.
-
Rockwool isolering
- Rockwool er en isolering som er fremstillet af stenuld og er kendt for sin høje kvalitet og alsidighed. Materialet har fremragende varmeisolerende egenskaber og er samtidig særdeles modstandsdygtigt over for brand, da det er ubrændbart.
- Rockwool bidrager også til effektiv lydisolering, hvilket gør det velegnet til både boliger og byggeri med krav til støjdæmpning.
- Isoleringen er ideel at bruge i lofter, vægge og gulve, særligt hvor der stilles høje krav til brandsikkerhed, lydkomfort og lang levetid.
- Sortimenter omfatter A-batts, Flexibatts og Murbatts, som hver især tilbyder unikke fordele. A-batts er perfekte til isolering af lette skillevægge, loft- og tagkonstruktioner, Flexibatts giver fremragende lydisolering til skillevægge, og Murbatts er ideelle til effektiv isolering af murede ydervægge. Alle Rockwool produkter er også fugt- og vandafvisende, hvilket sikrer en holdbar og effektiv isolering.
- Køb udvalget af Rockwool isolering.
Se video om Rockwool isolering herunder:
-
Isover isolering
- Isover isolering er baseret på glasuld og udvikles med fokus på en let håndtering og de gode isoleringsevner. Materialet er fleksibelt, nemt at tilpasse og hurtigt at montere, hvilket gør det populært til både nybyg og renovering.
- Isover giver effektiv varmeisolering og bidrager til et behageligt indeklima. Det er ideelt at bruge i konstruktioner som loftsrum, lette vægge og steder, hvor nem montering og god pasform er vigtige faktorer.
- Køb udvalget af Isover isolering
-
Nviro Isolet papiruld isolering
- Nviro isolering består af overskuds- og returaviser som imprægneres med brandhæmmende salte, for at øge brandsikkerheden. De udvikles specielt til gør-det-selv-folket og håndværksmestre, der ønsker at isolere deres projekter selv. Den er velegnet til forskellige formål, herunder ekstra isolering, reparation af eksisterende isolering samt mindre nye opgaver.
- En af fordelene ved Nviro Isolet er, at den er let og pakket løst i posen, hvilket gør at den er let og nem at håndtere og at det er muligt at lægge den ud uden brug af en maskine.
- Nviro er ideelt at bruge, når du vil isolere i forbindelse med almindelige renoverings- og byggeopgaver, hvor du har behov for en driftssikker løsning, der hjælper med at reducere varmetabet og forbedre indeklimaet.
- Køb udvalget af Nviro Isolet papiruld isolering
-
Skalflex isoleringsplader
- Skalflex er kendte for isoleringsløsninger og tilbehør, der især bruges i forbindelse med renovering og efterisolering, hvor du har brug for materialer, der spiller godt sammen med murværk og eksisterende konstruktioner.
- Skalflex produkter kendetegnes ved at være praktiske at arbejde med og velegnede til opgaver, hvor du vil forbedre varmeisoleringen og samtidig skabe en mere robust og holdbar løsning. Skalflex er ideelt at bruge, når du arbejder med facader, kældre eller renoveringsopgaver, hvor du ønsker en løsning, der passer til klassiske bygninger og solide konstruktioner.
- Deres isoleringsprodukter til facader forbedrer bygningens termiske ydeevne og udtryk og er holdbare og modstandsdygtige over for vejrpåvirkninger.
- Køb udvalget af Skalflex isoleringsplader.
-
Rørisolering
- Rørisolering bruges til at isolere varme- og vandrør for at reducere varmetab og beskytte installationerne. Ved at isolere rør sikrer du, at varmen bliver i rørene længere, hvilket giver en mere energieffektiv installation og kan reducere dine energiomkostninger.
- Samtidig beskytter rørisolering mod kondens og frostskader, som kan opstå i kolde rum som kældre, skure og lofter. Rørisolering er ideel at bruge omkring varme-, brugsvands- og varmerør, både ved nyinstallation og efterisolering af eksisterende rørføringer.
- Den er nem at installere og passer til størstedelen af de tilgængelige rørdiametre, hvilket gør dem til et praktisk valg for både professionelle installatører og gør-det-selv entusiaster.
- Køb udvalget af rørisolering.
-
Vintermåtter
- Vintermåtter eller varmemåtter bruger du, når du skal beskytte byggeprojekter mod kulde og frost. De er velegnede til at lægge direkte over materialer som nystøbt beton, fliser eller andre byggeelementer, som ellers kan tage skade, hvis temperaturen falder for meget.
- Vintermåtter skaber en isolerende barriere, der hjælper med at holde temperaturen stabil, så materialer kan hærde og udvikle styrke, selv når vejret er koldt. De er fleksible, nemme at rulle ud og bruges ofte midlertidigt i vinterperioder eller ved byggeprojekter, hvor vejr og temperaturer kan påvirke arbejdet negativt.
- Varmemåtter kan ofte genbruges og bruges flere gange i samme projekt eller over flere sæsoner, hvilket giver god økonomi og fleksibilitet.
- Varmemåtter bruges også i haven og er gode til at lægge rundt om krukker og sarte planter som ikke må fryse rødderne.
- Køb udvalget af vintermåtter.
Billig isolering på tilbud og til skarpe priser
Vi har hos 10-4.dk altid gode priser på isolering og for at gøre det nemt for dig, så har vi udvalgte modeller på kampagne, og når de er på kampagne, kan du finde dem via mærket 'Kampagne'. Søger du de billigste og bedste priser, kan du gå efter mærket: 'Billigst på Pricerunner', hvor du får nogle af vores mest populære modeller til de bedste priser.
Spørgsmål? Få gratis hjælp!
Hos 10-4 er vi altid klar til at besvare dine spørgsmål, og til at hjælpe dig med at finde den type isolering der passer bedst til dig og dine behov. Send en e-mail eller chat med os i dag - vi glæder os til at høre fra dig!
Mandgler du bindetråd?
Du kan også få gode råd om isolering hos Energistyrelsen
