Se Kurv

Stikdåse og forlængerledning

En stikdåse giver dig flere strømudtag, mens en forlængerledning gør det muligt at føre strøm længere væk fra stikkontakten. Hos 10-4.dk finder du stikdåser med og uden jord, modeller med afbryder samt forlængerledninger og kabelsæt i forskellige længder. Uanset om du skal bruge strøm ved skrivebordet, i værkstedet eller ude i haven, kan du bruge filtrene til at vælge typen, antal udtag, længden og IP-klassen.

Filter:
Filter
Sortering:
#Varenr.: 5206831
På lager
65 produkter

Hvilken stikdåse eller forlængerledning skal du vælge?

Når du skal vælge en stikdåse eller sb forlængerledning, er det vigtigste du skal vide, om du har brug for flere udtag, en længere rækkevidde eller begge dele. Til hjemmet kan en almindelig stikdåse ofte være tilstrækkelig, mens en længere forlængerledning eller et kabelsæt kan være mere praktisk, når du arbejder i haven, garagen eller i værkstedet.

  • Stikdåse med flere udtag
    • En stikdåse er praktisk, når du vil tilslutte flere elektriske apparater til samme stikkontakt. Til skrivebordet eller ved TV møblet kan en stikdåse med 3 eller 4 udtag være tilstrækkelig, mens en model med 6 eller 8 udtag kan være relevant, hvis du har flere apparater som skal have strøm.
    • Hos 10-4.dk finder du også dobbeltstik, stikdåser med afbryder og modeller med USB stik. En afbryder gør det nemt at slukke for flere tilsluttede apparater på én gang, mens en USB-stikdåse giver dig muligheden for opladning af kompatible enheder.
    • Se udvalget af stikdåser, havestikdåser og dobbeltstik.
  • Forlængerledning er velegnet, når du har brug for ekstra rækkevidde
    • En forlængerledning bruges, når ledningen på dit elektriske apparat ikke kan nå den nærmeste stikkontakt. Det kan være når du støvsuger, arbejder i haven eller bruger et elværktøj i værkstedet.
    • Du kan vælge mellem forlængerledninger med og uden jord og forskellige kabellængder. Vær opmærksom på, at forlængerledningen skal passe til apparatets stiktype, belastningen og det miljø, hvor den skal bruges.
    • Se udvalget af forlængerledninger.
  • Kabelsæt med stikdåse er velegnet, når du har brug for længde og flere udtag
    • Et kabelsæt kan være en praktisk løsning, når du skal føre strøm over en længere afstand. Kabelsæt fås med et udtag eller med flere udtag samlet i en stikdåse.
    • Et kabelsæt med 3 udtag kan være nyttigt i værkstedet, hvor du skal bruge flere apparater ved samme arbejdsområde. Til længere afstande findes der kabelsæt på blandt andet 10, 15 og 25 meter. Vælg altid efter produktets specifikationer og den belastning, det skal bruges til.
    • Se udvalget af kabelsæt.
  • Udendørs forlængerledning og stikdåse
    • Skal du bruge strøm i haven, på terrassen eller ved et udendørs arbejde, skal du vælge en forlængerledning eller stikdåse, der er beregnet til udendørs brug. Her bør du især kontrollere IP-klassen, kabeltypen og producentens anvisninger. En stikdåse med IP44 er beskyttet mod vandstænk, men det betyder ikke, at den kan ligge i vand eller bruges under alle vejrforhold.
    • Til krævende arbejdsopgaver kan et robust kabelsæt med en gummikappe være en fordel, hvis det er beregnet til den pågældende anvendelse.

Hvilke fordele er der ved en stikdåse eller forlængerledning?

Den største fordel ved en stikdåse er, at du får flere tilslutningsmuligheder uden at du skal etablere ekstra faste stikkontakter. Det er praktisk ved TV, computer og andre steder, hvor flere elektriske apparater bruges samlet.

Med en forlængerledning får du i stedet større frihed til at placere eller bruge apparater længere fra stikkontakten. Det kan gøre arbejdet lettere, når du skal bruge elektrisk værktøj i garagen eller haveredskaber udendørs.

Et kabelsæt med flere udtag kombinerer de to muligheder. Det giver både ekstra rækkevidde og mulighed for at tilslutte flere apparater, så længe den samlede belastning holder sig inden for kabelsættets mærkedata.

Som et alternativ til forlængerledningen i haven kan du også vælge en kabeltromle.

Hvad skal du overveje, før du køber?

Det er ikke kun længden og antallet af udtag, der afgør, hvilken løsning du skal vælge. Du bør også kontrollere følgende:

  • Antal udtag: Vælg en stikdåse med plads til de apparater, du har brug for, uden at overskride den samlede tilladte belastning på f.eks. ledningen.
  • Kabellængde: Mål afstanden til stikkontakten, og vælg en ledning, der kan nå uden at blive strammet eller ligge unødigt i vejen.
  • Jordforbindelse: Hvis apparatet kræver beskyttelsesjord, skal jordforbindelsen kunne føres korrekt hele vejen fra installationen til apparatet.
  • Ampere og belastning: Kontroller den maksimale strømstyrke og effekt. Flere udtag betyder ikke, at du kan tilslutte et ubegrænset strømforbrug.
  • IP-klasse: Til udendørs eller fugtige miljøer skal du vælge en model, der er egnet til placeringen.
  • Kabeltype og materiale: Et robust kabel med passende kappe og ledertværsnit kan være nødvendigt ved krævende arbejde.
  • Pris: Sammenlign produkter med tilsvarende længde, jordforbindelse, kabeldimension og antal udtag, så du vælger efter både pris og anvendelse.

Skal stikdåsen og forlængerledningen være med eller uden jord?

En stikdåse eller forlængerledning med jord er nødvendig, når udstyret kræver beskyttelsesjord. Det er dog ikke tilstrækkeligt, at selve stikdåsen har jordkontakter. Stikprop, kabel og den faste installation skal også understøtte jordforbindelsen.

En forlængerledning uden jord kan bruges til kompatible apparater, som ikke kræver beskyttelsesjord. Kontroller altid apparatets mærkning og producentens anvisninger, før du vælger.

Skal du bruge en lang forlængerledning til elværktøj, så se på længden og ledertværsnittet. En lang ledning med for lille ledertværsnit kan give et spændingsfald og varmeudvikling. Kontroller derfor, at kabelsættet er dimensioneret til værktøjets belastning, og vælg gerne én sammenhængende ledning frem for flere korte forlængerledninger efter hinanden.

Hvornår skal du vælge en kabeltromle eller et CEE-kabel?

En almindelig forlængerledning er praktisk, når du skal bruge strøm over en begrænset afstand. Har du ofte brug for en lang ledning, kan en kabeltromle være lettere at håndtere og opbevare.

En kabeltromle giver mulighed for at samle ledningen efter brug, men du skal være opmærksom på den tilladte belastning, når kablet er oprullet. Ved høj belastning skal kablet rulles helt ud for at undgå overophedning.

Til særlige installationer og udstyr med CEE-tilslutning skal du vælge et passende CEE materiel eller en CEE-forlængerledning. Her er det vigtigt at kontrollere både spænding, strømstyrke, antal poler og stiktype.

Se også udvalget af stikkontakter og forlængerledninger.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Er der forskel på stikdåser?

Stikdåser varierer meget i design, funktioner og kvalitet. Nogle stikdåser er enkle og har kun basale funktioner, mens andre tilbyder avancerede muligheder som USB-porte, overspændingsbeskyttelse eller afbrydere. Der er også forskel på materialer og konstruktion, hvor nogle modeller er designet til indendørs brug, mens andre er robuste nok til udendørs miljøer. Nogle stikdåser tilbyder også jordfindelse

Ved at vælge en stikdåse, der matcher dine specifikke behov, kan du sikre en praktisk, sikker og langtidsholdbar løsning.

Hvordan vælger man den rigtige stikdåse i forhold til belastningen?

For at vælge den rigtige stikdåse i forhold til belastning er det vigtigt at tage højde for, hvor mange elektriske apparater du planlægger at tilslutte, og hvor meget strøm de bruger. Her er nogle trin, der kan hjælpe dig med at finde den rette model:

  1. Tjek stikdåsens maksimale belastning:
    Alle stikdåser er mærket med en maksimal effekt, typisk angivet i watt (W) eller ampere (A). Det angiver den samlede mængde strøm, stikdåsen kan håndtere på en sikker måde. En almindelig stikdåse kan ofte klare op til 2500-3500 watt, men det kan variere afhængigt af modellen. Kontrollér produktets specifikationer for at sikre, at den kan håndtere dine apparater og deres samlede belastning.

  2. Beregn det samlede strømforbrug:
    Tilføj strømforbruget for alle de apparater, du planlægger at tilslutte til stikdåsen. Strømforbruget for hvert apparat kan normalt findes på mærkaten eller i brugsanvisningen og er angivet i watt. Sørg for, at det samlede forbrug ikke overstiger stikdåsens maksimale belastning.

  3. Overvej typen af apparater:
    Nogle apparater, som varmeovne, el-kedler og hårtørrere, har et højt strømforbrug, mens elektronik som lamper og opladere bruger mindre strøm. Vær derfor forsigtig når du tilsluttere flere apparater med et højt forbrug.

  4. Vælg en stikdåse med overspændingsbeskyttelse:
    Hvis du tilslutter følsomme apparater som computere, TV eller lydudstyr, bør du vælge en stikdåse med overspændingsbeskyttelse. Funktionen beskytter dine apparater mod strømsvingninger, som kan opstå under uvejr eller ved strømsvigt.

  5. Tjek kvalitetsmærkninger:
    Sørg for, at stikdåsen er CE-mærket eller har andre relevante certificeringer. Det sikrer, at stikdåsen overholder sikkerhedsstandarder og kan klare den angivne belastning.

Ved at følge disse trin kan du vælge en stikdåse, der passer til dine behov og sikrer en sikker og effektiv installation. Hos 10-4.dk finder du stikdåser i forskellige kapaciteter og designs, så du kan finde den perfekte løsning til dine apparater.

Hvad er en stikdåse?

En stikdåse er en elektrisk enhed, der giver dig flere udtag fra én stikkontakt. Den bruges typisk til at tilslutte flere apparater samme sted, for eksempel ved skrivebordet, TV’et, værkstedet eller køkkenet.

Skal den bruges udendørs er der andre krav og den kan kun bruges, hvis stikdåsen er beregnet til udendørs brug. Tjek altid IP-klasse og produktets anvendelsesområde, før du bruger den udenfor.

Hvad betyder stikdåse med jord?

En stikdåse med jord har jordforbindelse, som kan være nødvendig for nogle apparater og for at opretholde sikkerheden. Jordforbindelsen virker kun korrekt, hvis hele forbindelsen fra stikkontakt til apparat er jordet.

Hvor mange udtag skal jeg vælge?

Vælg efter hvor mange apparater, du skal tilslutte. Til skriveborde og mindre elektronik er 3-4 udtag ofte nok, mens TV-området, kontoret og værkstedet kan kræve 6, 8 eller 10 udtag.

Hvad er forskellen på en stikdåse og en forlængerledning?

En stikdåse giver dig mulighed for at tilslutte flere apparater til samme stikkontakt. En forlængerledning bruges først og fremmest til at forlænge afstanden mellem stikkontakten og apparatet. Et kabelsæt med flere udtag kombinerer de to funktioner.

Hvilken forlængerledning skal jeg vælge til udendørs brug?

Du skal vælge en forlængerledning, der er beregnet til udendørs brug og passer til apparatets belastning. Kontroller blandt andet kabeltypen, IP-klassen og at der er en jordforbindelse. Sørg også for, at stikforbindelserne er beskyttede mod fugt og ikke ligger i vand.

Hvor lang må en forlængerledning være?

Der findes ikke en maksimal længde, som passer til alle anvendelser. Den forsvarlige længde afhænger blandt andet af kabeldimensionen, belastningen og anvendelsen. Ved lange kabler skal du især være opmærksom på at der kan ske spændingsfald og varmeudvikling.

Hvad er et kabelsæt?

Et kabelsæt er en færdig løsning med kabel og tilslutningsstik, som bruges til at føre strøm fra en stikkontakt til et apparat eller et arbejdsområde. Nogle kabelsæt har et udtag, mens andre har flere udtag samlet i en stikdåse. Alternativet kan være en kabeltromle.

Hvad er forskellen på en forlængerledning og en kabeltromle?

En forlængerledning er et løst kabel, som bruges til at føre strøm over en afstand. En kabeltromle har kablet oprullet på en tromle, hvilket gør det lettere at opbevare og håndtere længere ledninger. Ved høj belastning skal kablet rulles helt ud for at undgå overophedning. Som forlængerledningen kan kabeltromlen have et eller flere udtag med eller uden jord.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag skarpe tilbud, rådgivning og aviser

Ved tilmelding bekræfter jeg at jeg har læst og accepteret betingelserne for nyhedsmailen

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.