Motorsav og kædesav

En motorsav som også kendes som en kædesav, er et kraftfuldt værktøj som hurtigt og effektivt skærer gennem træ ved hjælp af en motoriseret kæde, der bevæger sig rundt om et skæreblad. Kædesaven er uundværlig inden for skovbrug, træfældning, og landskabspleje, men motorsaven er også yderst nyttig for private brugere til opgaver som beskæring af træer, kløvning af brænde, og mindre byggeprojekter. Motorsave findes i forskellige størrelser og med forskellige kraftkilder, herunder benzin, elektricitet, og batteri, hvilket gør dem tilpasningsdygtige til en bred vifte af opgaver og brugerpræferencer.

Filter:
Sortering:

Hvilken motorsav eller kædesav skal jeg vælge? 

Du bør overveje at vælge en kædesav, hvis du skal skære igennem større mængder af træ eller lignende materialer, da den er mere effektiv og hurtig end andre typer af save. Kædesaven er også mere alsidig, da kæden kan tilpasses forskellige typer af træ og snit. Desuden kan nogle kædesave være mere ergonomisk og mindre anstrengende at bruge end andre typer af save. Hos 10-4.dk kan du vælge mellem 3 varianter af kædesave i forhold til drivmiddel: Kædesaven på benzin, elektrisk eller batteri.

Kædesaven på benzin

En benzindreven kædesav er den mest kraftfulde af de tre typer og er i stand til at håndtere de mest krævende opgaver, herunder fældning af store træer og intensivt skovbrugsarbejde. Den giver dig ubegrænset mobilitet uden afhængighed af batterier eller en strømkilde, hvilket gør dem til et ideelt valg for arbejde i afsidesliggende områder. Selvom de kræver mere vedligeholdelse end elektriske og batteridrevne save, foretrækkes de af mange professionelle for deres robusthed, langvarige ydeevne og evnen til at justere kraftniveauet for at matche den specifikke opgave.

Den elektriske motorsav og kædesav

Den elektriske kædesav matcher tilnærmelsesvist de benzindrevne modeller rent ydelsesmæssigt, så længe du ikke skal ud i skoven og fælde store træer. Den største ulempe ved en eldrevet er nemlig selvsagt, at du er nødt til at have strøm i nærheden. 

For de fleste haveejere er det dog overkommeligt at trække en forlængerledning, og der er visse fordele ved at bruge en elektrisk kædesav. Bl.a. er det smalle design med til at gøre det nemt for dig at komme til med saven. De er effektive til at skære gennem træ og tilbyder en god balance mellem kraft og brugervenlighed uden de udsving i ydeevne, som kan forekomme, når batterier begynder at løbe tør. El-saven kræver desuden kun beskeden vedligeholdelse. 

Kædesaven på batteri

Batteridrevne kædesave er kendte for deres fremragende mobilitet, da de ikke er begrænsede af ledninger eller behovet for at være i nærheden af en strømkilde. Derfor er de ideelle til arbejde over store områder eller i situationer, hvor adgangen til en strømkilde er begrænset. De er også mere støjsvage end deres benzin-drevne modstykker, hvilket er en væsentlig fordel i boligområder. En yderligere fordel er den nemme start og lavere vedligeholdelse, da de ikke kræver benzin eller har samme antal bevægelige dele, der kan kræve reparation eller udskiftning.

Kædesaven med 18V er den mest populære og det er også her du finder det største udvalg. Batterierne med 18V kan som oftest bruges på tværs af havemaskiner og elværktøj i samme mærke, hvorfor dine batterier bliver brugt optimalt. Har du et større behov kan du også få motorsave med batterier op til 54V. Køb vores udvalg af .

Vil du vide mere om hvilken kædesav du skal vælge kan du læse mere i vores guide til valg af motorsav.

AL-KO kædesave

Hvilke egenskaber afgør også, hvilken motorsav du skal vælge? 

Er der langt til den nærmeste stikkontakt, er den benzindrevne motorsav at foretrække, ligesom den er det, når det gælder hastighed og ydeevne.

Til hobby- og havebrug vælger mange imidlertid den elektriske kædesav, der i modsætning til den benzindrevne motorsav er særdeles lydsvag og langt mere miljøvenlig. Det samme gælder akku-kædesaven, hvor du dog skal gøre dig det klart, hvilken type opgave du skal bruge saven til: Beskæringsopgaver og kapning af kraftigere grene og savning af brænde, eller lidt af hvert, samt kræfter til at fælde mindre træer? Jo længere listen af arbejdsopgaver bliver, jo større model bør du kigge efter.

Her er en række punkter, du derudover med fordel kan tage med i dine overvejelser, inden du køber din nye kædesav:

  • Ergonomi og vægt
    • Mens ergonomi overvejende er en smagssag, skal bøjlegrebet være udformet, så du med venstre hånd kan have godt fat i saven. Det er nemlig med den, at du styrer savens vinkel i forhold til træet. Bøjlegrebet skal desuden gå rundt om saven, så sværdet kan save både lodret og vandret. Derudover er en god vægtfordeling essentiel! Jo kraftigere maskinen er, jo mere vejer den, så det handler om at finde et godt kompromis, hvor du har kræfter nok til dit behov, og hvor du samtidig skåner kroppen mest muligt.
  • Vibrationsdæmpning
    • Finder du typisk i de lidt dyrere modeller, og er især nyttigt, hvis du skal bruge saven over længere tid.
  • Sikkerhedsfunktioner
    • Sørg for, at savens sikkerhedsfunktioner er på plads og nemme at anvende, såsom kædebremse, vibrationdæmpning, og nødstophåndtag.
  • Støjniveau
    • Er naturligvis mest relevant, når det drejer sig om den benzindrevne kædesav. Bor du tæt på andre mennesker, eller skal du kun skal bruge saven langt ude i skoven?
  • Sværdet
    • Jo længere sværd, desto kraftigere stammer kan du save over. Et kort sværd har imidlertid ofte flere kræfter.
  • Sikkerhed
    • Hvis kæden skulle springe, kan den slå tilbage og gøre skade på din højre hånd. Derfor skal højrehåndsbeskyttelsen være tilstækkelig stor, så den skærmer din hånd. Samtidig skal der stadig være plads til din hånd og en solid arbejdshandske. Med en gasspærre kan du starte selve maskinen, men kæden kan ikke køre rundt, før spærren aktiveres.
  • Vedligeholdelse
    • Overvej hvor meget tid og ressourcer du er villig til at investere i vedligeholdelse, da benzinmodeller kræver mere regelmæssig vedligeholdelse end elektriske eller batteridrevne modeller.
  • Pris og kvalitet
    • Vurder dit budget i forhold til kvaliteten og holdbarheden af de motorsave, du overvejer. En højere pris kan ofte retfærdiggøres af længere levetid og bedre ydeevne.

At vælge den rigtige motorsav kræver en afbalanceret overvejelse af dine specifikke behov, arbejdsopgaver, og budget. Ved at tage hensyn til de ovennævnte faktorer, kan du sikre, at du investerer i et værktøj, der ikke kun effektiviserer dit arbejde, men også holder i mange år fremover.

Hvor ofte skal du bruge motorsaven og kædesaven?

Skal du ofte arbejde steder, hvor du har mere end 30-40 meter til nærmeste stikkontakt, bør du vælge en benzindrevet kædesav. Mens kræfterne er i top, gælder det imidlertid også støjniveauet - et punkt hvor den elektriske kædesav er overlegen.

Til gengæld kan du sagtens bruge den benzindrevne sav i vådt og fugtigt vejr, hvor den elektriske sav må give op. 

Batteri-kædesaven vinder indpas, da den giver dig stor mobilitet, hvis opgaverne ikke er i den meget krævende ende, og hvis du ikke skal bruge den i længere tid af gangen.

Den benzindrevne sav er dyrere i drift, og kræver betydeligt mere vedligeholdelse end el-udgaven, hvis du skal undgå start- og driftsproblemer. Især skal luftfilteret holdes rent, og tænding og karburator skal efterses jævnligt. Undtagelsen er imidlertid kæden, som på alle tre slags save skal slibes en gang imellem og holdes ren for savsmuld og snavs.

Det er dermed i høj grad lokation, ydelse, vægt og vedligeholdelse der bør være afgørende for dit valg af kædesav.

Hvis kædesaven er lidt for stor til det behov du har, kan du også vælge en grensav.

Hos 10-4 har vi et stort udvalg af kædesave. Se hele udvalget på 10-4.dk

Vælg din kædesav eller motorsav efter mærket

Hvis du i forvejen foretrækker et mærke som du har tillid til, så er det oplagt at du fortsætter med at se hvilke muligheder der findes. Derfor kan du finde et udvalg af mærker hos 10-4.dk her

Mangler du tilbehør som kæde, kædesliber, sikkerhedshjelm, 2 takts olie, fil?

Når du skal bruge en kædesav er der nogle tilbehør som kan være nyttige at have med.

  • Fil og filholder til kædesav er gode at have når du skal slibe kæden.
  • Kædesavsolie smører kæden for at undgå slid og overophedning.
  • Benzin og 2-takstsolie skal blandes i rette forhold. Følg vejledningen for køb af benzin og blandingsforhold.
  • Kæden til motorsaven kan blive sløv og beskadiget, så det kan være en fordel at have et par nye kæder på lager. Følg vejledningen for fremsøgning af den korrekte kæde. Brug filtrene kædetype, drivled og sporbredde.
  • For din sikkerheds skyld skal du som minimum have hjelm, briller, høreværn, bukser og sikkerhedssæt. Køb udvalget af sikkerhedsudstyr.

Her finder du hele vores udvalg af tilbehør til kædesaven.

Skal du nå grene i højden, kan du bruge en stangkædesav

Skal du beskære høje grene, kan du bruge en stangkædesav eller en teleskopsav, samtidig med at du står sikkert på jorden. Den kan også bruges til buske og hække. Stangkædesaven eller teleskopsaven giver dig en forlænget rækkevidde og er nemmere at manøvrere med, da vægten af kæden er anderledes fordelt end på en kædesav. Samtidig er det muligt at spare tid når du ikke skal kravle op på stiger, men husk stadig at tage de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Køb den bedste stangkædesav og teleskopsav her.

Billig motorsav på tilbud og til skarpe priser

Vi har hos 10-4.dk altid gode priser på motorsave og kædesave og for at gøre det nemt for dig, så har vi udvalgte modeller på kampagne som du kan finde via mærket 'Kampagne'. Søger du de billigste og bedste priser, kan du gå efter mærket: 'Billigst på Pricerunner', hvor du får nogle af vores mest populære modeller til de bedste priser. 

Kigger du på de modeller der er mærket 'Gratis fragt' så fragter vi den hjem til dig.

Har du spørgsmål? Få hjælp her!

Hos 10-4 er vi altid klar til at besvare dine spørgsmål, og til at hjælpe dig med at finde den motorsav, der bedst passer til dig og dine behov.

Ring, send en e-mail eller chat med os i dag - vi glæder os til at høre fra dig!

Når du har savet træet i optimale stykker kan du få brug for en kompostkværn.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvad bruger man en kædesav til?
En kædesav er god til at skære eller fælde træer med samt tilskære brænde. Kædesaven består af en motor, som driver en kæde med skarpe tænder, der drejer rundt langs et sværd. Når kæden bevæger sig rundt langs sværdet, skærer den i træet og gør det muligt at fælde træer, save grene eller klippe træstammer i mindre stykker. Kædesave bruges ofte i skovbrug, havearbejde, træfældning mm. Husk at bruge sikkerhedsudstyr når du bruger kædesav.
Hvilket tilbehør skal jeg have når jeg arbejder med en kædesav?
Når du arbejder med en kædesav er det vigtigt at du har det rigtige udstyr. Her er det vigtigste udstyr. Sikkerhedsudstyr: Hjelm med visir, ørepropper eller høreværn, handsker, sikkerhedssko og skærebukser. Tilbehør: Benzin, kædeolie, ekstra kæde, tændrør, fil og filholder.
Hvad koster en god motorsav?
En god motorsav kan koste alt fra 899,- og opefter alt efter hvad du har brug for. Men hvis vi tager udgangspunkt i hvad kunderne køber, så har du her vores 3 mest populære modeller. Bosch akku kædesav 18V, Dewalt akku kædesav 18V og Makita kædesav 2000W.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag skarpe tilbud, rådgivning og aviser

Ved tilmelding bekræfter jeg at jeg har læst og accepteret betingelserne for nyhedsmailen

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.