Swedoor facadedør P-100 hvid 948x2115x115mm indadgående

NCS 0502-Y lodrette spor
Swedoor facadedør P-100 hvid
  • Varenummer: 1343912
  • EAN: 5700369814113
Fra
3.495,00kr.
pr. stk.
Vælg Hængslet
Hængslet
Bredde (mm)
Dørbredde
Farve
Højde
På lager:
Pris:
Varenummer
Hængslet:
Bredde (mm):
Dørbredde:
Farve:
Højde:
Pris:

Produkt

Swedoor facadedør P100 hvid 948x2115x115 mm indadgående med lodrette spor er en del af Swedoors Basic serie, som er en serie af gode, solide udvendige døre i forskellige designs - både traditionelle og moderne. Yderdørene har en let fuldisoleret kerne, justerbare hængsler og ekstra forstærket slutblik. Yderdøren leveres altid hængt i karm. Døren er gennemtestet og overholder alle gængse krav, så du er sikker på at få en god solid yderdør, der kan modstå de krævende danske vejrforhold.

Bundstykket er overfladebehandlet med træolie, og afstandskilen sikrer samtidig, at karmen ikke står under vand, hvilket reducerer risikoen for råd. Yderdøren leveres med tætningslister i både dør og karm, hvilket giver rigtig god beskyttelse mod vind og vejr. Det klassiske udtryk går godt i spænd med både nyere huse i nymoderne byggestil og ældre patriciervillaer. 

Swedoor facadedør P100 kan bestilles hængslet i venstre eller højre side.

Bemærk: Swedoor facadedør leveres inklusiv Ruko låsekasse 8765. Dørgreb og låsecylinder medfølger ikke. Dette skal tilkøbes.

Produktfordele

  • Høj isoleringsevne, som er bedre end gældende krav i forhold til bygningsreglementet
  • Massiv dør for suveræn stabilitet og levetid
  • Leveres inklusiv Ruko låsekasse 8765
  • 5 års producentgaranti

Specifikationer for Swedoor facadedør P100 hvid 948x2115x115mm indadgående 

  • Producent: Swedoor/Jeld-wen
  • Model: Swedoor Basic Clever-Line P-100
  • Farve/farvekode: Hvid/NCS 0502-Y
  • Hængslet: Venstre/højre indadgående
  • Design: Lodrette spor
  • Bredde: 948 mm
  • Højde: 2115 mm
  • Karmdybde: 115 mm

Downloads

Monteringsvejledning - Swedoor facadedør
A- og B mål - Swedoor

Montering

Det er blevet endnu nemmere selv at montere en yderdør fra Swedoor. Tidligere skulle døren sænkes ned over hængslerne, men nu skal den blot skydes ind og skrues fast, hvorefter døren nemt kan justeres både horisontalt og vertikalt. 

1. Start med at forberede underlaget for bundstykket og tjek, at det er i vater. Husk at der skal være plads til en vandtæt tætning mellem husets konstruktion og bundstykket i karmen på den udvendige side.

2. Tjek at hængselsiden står i lod (både på indvendig og udvendig side af karmen). Anbring kiler over fæstepunkterne og skru karmens hængselside fast.

3. Montér dørens bagkantsikringer. De skal ikke skrues helt i bund - efterlad ca. 10 mm frigang. Herefter hænges døren i fra siden.

4. Skru hængslernes bagkantsikringer fast og montér hængslernes monteringsskruer. Tjek at bundstykket stadig er i vater. Døren skal forblive i karmen mens slutbliksiden justeres i lod. 

5. Skru karmen fast og tjek, at revnen mellem karm og dør er jævn. Til slut tætnes der mellem karm og væg.

6. Justér døren i højden ved hjælp af en unbraconøgle.

7. Slut af med at regulere tætheden ved at bøje justeringstungen med en skruetrækker.

Monteringsvideo - Sådan monterer du en Swedoor facadedør

Anchor for upsale scroll

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag skarpe tilbud, rådgivning og aviser

Ved tilmelding bekræfter jeg at jeg har læst og accepteret betingelserne for nyhedsmailen

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.