Sådan klargøres træværk inden behandling

Klargørelse er det 1. step ud af 3. Her er det vigtigt at finde ud af om det er nyt træværk eller om det er tidligere behandlet træværk. Der er nogle forskellige problemstillinger alt efter hvad dit træværk er.

Klargøring af nyt ubehandlet træværk

Når du har anskaffet dig nyt træværk, er det vigtigt hurtigt at få det behandlet. Når træ står udendørs, sker der allerede fra den første dag en nedbrydning af træet.

Vær særlig opmærksom på:

  • A: Hvis træet har harpiksudsvedninger eller knaster skal de skrabes af og træet skal derefter tørres af med en klud fugtet med husholdningssprit. 
  • B: Er træet allerede angrebet af sort skimmel eller har det belægninger, skal træets først behandles med GORI Fjern Belægninger.
  • C: Træet skal klargøres og renses for almindelig snavs og smuds med GORI Trævask.

  

Det er ikke givet at nykøbt træ nødvendigvis er nyt. Træet kan have stået længe hos trælasten. Gråt og trist træ med løse fibre er tegn på, at træet ikke er nyt. Hvis dette er tilfældet, er den bedste løsning i de fleste tilfælde at behandle træet som man behandler tidligere behandlet træ. (se længere nede)

Selvom træet er nyt kan det også være inficeret af skimmelsporer, som ikke umiddelbart kan ses. Du kan derfor med fordel bruge Gori Fjern Belægninger, til enten at forebygge eller hæmme ikkesynligt skimmel i træet.

Klargøring af tidligere behandlet træværk

Ved tidligere behandlet træværk er det måske tid til en ny behandling. Dette er gældende hvis træbeskyttelsen ser slidt ud og skaller.

Der er nogle ting du skal undersøge og være opmærksom på inden du træbeskytter:

  • A: Råddent træ skal altid udskiftes
  • B: Der skal udbedres eventuelle vandfælder sådan at vand kan ledes væk fra træet. Dette kan gøres ved at etablere drypnæser eller fald på vandrette overflader.
  • C: Skimmel og belægninger skal fjernes med Gori Fjern Belægninger.

  

Når du har gennemgået eventuelle fejl og mangler og udbedret dem, skal du fjerne løstsiddende maling og træbeskyttelse med et skrabejern, sandpapir eller en slibemaskine. Nedbrudte træfibre er også en god ide at fjerne. 

Rens træværket for snavs og afsmittende lag med Gori trævask. Når træet er tørt, slibes overfladen.

Nu har du givet dit træværk de bedste betingelser for at træbeskyttelsen kan binde på overfladen.

 


Gå til:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag skarpe tilbud, rådgivning og aviser

Ved tilmelding bekræfter jeg at jeg har læst og accepteret betingelserne for nyhedsmailen

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.