Title
Content

Handelsbetingelser

10-4

www.10-4.dk ejes og drives af Ringkøbing Tømmerhandel A/S, Enghavevej 17, 6950 Ringkøbing, som blev etableret i 1947. CVR-nummer 66022218. Bank: Landbobanken. Reg.nr. 7670. Konto: 2007206. E-mail info@10-4.dk.

Alle ordrer modtaget via www.10-4.dk behandles efter de her anførte forretningsbetingelser. Ved gennemførelsen af en ordre på www.10-4.dk, anerkender du som kunde at have læst og accepteret disse betingelser. En gennemført ordre betragtes altid som en bindende aftale mellem kunden og 10-4. Der tages forbehold for prisfejl, tastefejl, ændringer i specifikationer samt udsolgte produkter.

Priser

Alle priser er dagspriser og prisen er inklusiv moms og eventuelle afgifter. Priserne er eksklusive fragt- og leveringsomkostninger. Priserne på tidspunktet for afgivelse af bestillingen er gældende.

Betaling

Hos 10-4.dk betaler du dine varer med et af følgende kort: Dankort, Visa Dankort, Mastercard, Diners Club, JCB og American express på det beløb, som ordren lyder på og beløbet hæves den dag varerne leveres. Betalingsdata sendes til PBS i krypteret form (SSL), og på intet tidspunkt kan eller vil www.10-4.dk få adgang til dine personlige betalingsdata, ligesom disse data ikke opbevares i vores betalingssystem.

Levering

Bestillinger modtages kun til levering på adresser i Danmark. Bemærk venligst at ordrer, hvori der indgår varer, som skal leveres med fragtmand eller egen lastbil, udelukkende leveres til det brofaste Danmark. Skulle vi alligevel modtage en ordre til en ikke-brofast ø i Danmark, hvor en af disse varer indgår, forbeholder vi os retten til at annullere ordren.

Leveringsgebyret for din ordre afhænger af postnummeret, som ordren skal leveres til samt symbolet, der er angivet ud for hver enkelt vare. Du kan altid se leveringsgebyret for din ordre i den sorte informationsboks, der altid fremgår til højre i skærmbilledet.

Leveringstiden for din ordre afhænger af leveringstiden for de enkelte produkter, der indgår i ordren. Hvis der i din ordre fx indgår en vare, der kan leveres inden for 3 hverdage, og en anden vare der kan leveres inden for 5 hverdage, så vil den samlede ordre blive leveret inden for 5 hverdage. Vi forbeholder os dog retten til at forlænge tidsfristen for levering i nedenstående tilfælde:

• Force majeure • Ved forsinkelse som er forskyldt af tredjemand • Arbejdskonflikter • Usædvanligt vejrlig

Vi anbefaler, at du i kommentarfeltet under dine leveringsoplysninger angiver hvor på den ønskede leveringsadresse, du ønsker varerne aflæsset. Er du ikke hjemme til at modtage dine bestilte varer, sættes varerne af på adressen i forhold til dine ønsker noteret på ordren, så vidt det er muligt. Risiko og ansvar for varer overgår til dig, når levering har fundet sted.

Du kan også vælge at afhente varerne i en af vores afdelinger. Vælger du det skal du naturligvis ikke betale leveringsgebyr. Vi sender dig en sms, når din ordre er klar til afhentning.

24 timers leveringsservice

I visse områder tilbyder vi at levere byggematerialer inden for 24 timer efter afgivet ordre, såfremt den næste dag er en hverdag. Bestiller du en ordre eksempelvis kl. 19.30 en fredag, der udelukkende inkluderer varer, der kan leveres inden for 24 timer, så sørger vi for levering inden mandag kl. 19.30, såfremt begge dage er hverdage. Skulle der være varer inkluderet i din ordre, som kun kan leveres inden for 3 hverdage, så vil din samlede ordre senest blive leveret den følgende onsdag. Daglig deadline for 24 timers leveringsservice er kl. 20.00. Bestiller du efter kl. 20.00 fx en tirsdag vil dine varer altså først blive leveret om torsdagen.

At levere inden for 24 timer efter afgivet ordre stiller store krav til vores interne logistik, og der kan i visse tilfælde opstå uforudsete situationer, der forhindrer os i at levere hele din ordre inden for den lovede tidsramme, hvorfor vi kan se os nødsaget til at forlænge leveringsfristen. Skulle et sådant tilfælde opstå, vil vi kontakte dig hurtigst muligt, hvorefter vi sammen kan finde en løsning på problemet. Vi hæfter ikke for indirekte tab som følge af forsinket levering, med mindre der fra vores side foreligger fortsæt eller grov uagtsomhed.

Reklamation

Uanset om varerne bliver leveret hos dig eller afhentet i en af vores afdelinger, er du forpligtet til at foretage kontrol af de leverede varer umiddelbart efter modtagelse, og skulle du konstatere fejl eller mangler, bedes du straks gøre os opmærksom herpå.

Som forbruger er dine køb omfattet af købelovens regler om 2 års reklamationsret. Reklamationsperioden løber fra den dato, hvor du modtager varerne. Konstaterer du en fejl eller mangel ved din ordre, eller ønsker du at reklamere over en vare, bedes du skrive til os på mailadressen info@10-4.dk. Du bedes oplyse dit ordrenummer, når du skriver til os, og vi vil hurtigst muligt vende tilbage til dig med en udmelding omkring den videre proces. Er reklamationen berettiget kan du enten få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig, at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. En vare må under ingen omstændigheder tages i brug, før reklamationen er færdigbehandlet. Hvis reklamationen er berettiget, vil 10-4 refundere rimelige fragtomkostninger, som du som kunde måtte have i forbindelse med returnering af varen. Vi vil bestræbe os på at behandle din reklamation, så hurtigt som muligt.

Retur- og fortrydelsesret

Fortrydelse af et køb kan foretages i op til 14 dage fra modtagelsen af varen. Fortrydelse af et køb, forudsætter at varen tilbageleveres i samme stand og mængde, som den er modtaget, og den må ikke have været taget i brug. Det er dit ansvar, at varen kommer frem til os i hel stand, og når fortrydelsesretten udnyttes, skal du selv betale returomkostningerne.

Før returnering bedes du venligst underrette os pr. mail på mailadressen info@10-4.dk. Du vil herefter modtage et returnummer, som du bedes påføre på en kopi ordrebekræftelsen, der bedes vedlagt returvarerne. Derefter vil tilbagebetaling blive foretaget via overførsel til din bankkonto. Bemærk venligst at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. Du er også velkommen til at aflevere dine varer personligt hos os efter forudgående aftale.

Persondatapolitik

Den dataansvarlige for www.10-4.dk er Ringkøbing Tømmerhandel A/S, Enghavevej 17, 6950 Ringkøbing.

10-4.dk indhenter oplysninger om vores brugere på to måder: Gennem såkaldte 'cookies' (se næste afsnit) og gennem registrering (se nedenstående).

Generelt beder 10-4.dk kun om personlige og brugerrelaterede oplysninger, når du ønsker at købe i netbutikken. Personlige oplysninger indsamlet af 10-4.dk begrænser sig primært til e-mail adresse, navn, adresse, men kan også indeholde andre oplysninger som din adfærd på vores netbutik.

Ved køb på hjemmesiden udbeder 10-4.dk sig kundens navn, adresse, telefonnummer samt e-mailadresse, som er nødvendige for at effektuere ordren og som udelukkende anvendes til behandling af ordren. Informationerne transmitteres og lagres elektronisk på ukrypteret form, og gemmes i min. 5 år.

Hvorfor bruger vi cookies?

Når du besøger 10-4.dk første gang modtager du automatisk en cookie. En cookie er en lille tekstfil der lagres i din web browser (fx Internet Explorer, Firefox, Opera, etc.), og som registrerer dig som unik bruger. Denne cookie identificerer 10-4.dk’s webserver, når du besøger siden, og registrerer anvendelsen heraf.

En cookie kan indeholde tekst og tal Det er ikke et program og kan ikke indeholde virus. www.10-4.dk gemmer dit postnummer i en cookie, således at du ikke skal indtaste postnummeret hver gang du besøger www.10-4.dk.

De fleste browsere lader dig slette cookies fra din harddisk, blokere for alle cookies eller modtage en advarsel, før der gemmes en cookie. Se vejledningen til din browser eller hjælpfunktionen for at få mere information om disse funktioner. Du skal dog være opmærksom på, at du somme tider ikke kan få adgang til et websted, eller at nogle funktioner på webstedet ikke fungerer, hvis du ikke accepterer cookies.

Tvister

For alle køb gælder de danske værnetingsregler.